USA har for første gang siden indekset blev lanceret i 2002 rykket ned på Reporters Without Borders' (RSF) World Press Freedom Index og ligger nu på en 55. plads. Dermed er landet blevet overhalet af Ukraine, som i år rangerer som nummer 54.
Den seneste udgave af indekset, offentliggjort i maj 2024, afslører en alvorlig global tendens: Mediefriheden er under stigende pres, især i lande med autokratiske regeringer. Norge, Danmark og Island topper fortsat listen som de tre mest pressefri lande i verden, mens Finland og Sverige følger tæt efter.
Ifølge RSF er antallet af lande, hvor pressefriheden er "god" eller "tilfredsstillende", faldet markant. I stedet vokser antallet af nationer, hvor medierne enten er "følsomme over for propaganda" eller under direkte statslig kontrol. Europa er fortsat det kontinent med den højeste pressefrihed, men også her ses tilbagegang i flere lande, herunder Ungarn og Polen.
Samtidig viser rapporten, at lande med stærke demokratiske traditioner og høj grad af gennemsigtighed fortsat klarer sig bedst. Finland, som i år rangerer som nummer 1, fremhæves for sin robuste mediepolitik og beskyttelse af journalister. Landet scorer højt på faktorer som uafhængighed, pluralisme og sikkerhed for medieansatte.
Nordiske lande fortsætter med at lede
De nordiske lande dominerer fortsat toppen af indekset. Norge ligger på førstepladsen for andet år i træk, mens Danmark og Island følger på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Sverige og Finland rangerer som nummer fire og fem.
Denne konsistente præstation afspejler de nordiske landes stærke demokratiske institutioner, høje grad af tillid til medierne og effektive love, der beskytter ytringsfriheden. Desuden nyder journalister i disse lande stor grad af beskyttelse mod vold og chikane.
USA’s tilbagegang afspejler globale tendenser
USA’s fald på indekset skyldes blandt andet en stigning i politisk polarisering, angreb på medierne fra politiske ledere og en øget trussel mod undersøgende journalistik. Ifølge RSF er landet nu klassificeret som et land med "problemfyldt" pressefrihed, hvilket placerer det på niveau med nationer som El Salvador, Argentina og Haiti.
Rapporten understreger også, at den globale pressefrihed er blevet svækket af digitale trusler, herunder censur, hacking og overvågning. Sociale medier spiller en dobbelt rolle: De giver journalister nye platforme, men udsætter dem også for øget risiko for desinformation og hadtale.
Hvad betyder dette for fremtiden?
RSF’s rapport er en advarsel om, at pressefriheden globalt set er under pres. Mens nogle lande fortsat fremmer åbenhed og gennemsigtighed, vokser antallet af nationer, hvor medierne kontrolleres af staten eller undertrykkes af magthavere. Eksperter advarer om, at en fortsat tilbagegang i pressefriheden kan underminere demokratier og føre til øget korruption og menneskerettighedskrænkelser.
For at vende udviklingen opfordrer RSF regeringer verden over til at respektere mediernes uafhængighed, beskytte journalister og sikre adgang til information. Samtidig kalder organisationen på øget internationalt samarbejde for at bekæmpe desinformation og støtte mediefriheden.