Amazon træder nu direkte ind på fragtmarkedet med en ny logistikløsning, der åbner op for, at andre virksomheder kan udnytte Amazons omfattende distributionsnetværk. Med Amazon Supply Chain Services (ASCS) tilbyder e-handelsgiganten nu fragt-, distributions-, lager- og forsendelsesydelser til virksomheder af enhver størrelse og type.
Blandt de første kunder er store internationale brands som Procter & Gamble, 3M, Lands' End og American Eagle Outfitters. Amazon håber, at andre selskaber vil betale for at benytte sig af dets logistikkapacitet – på samme måde, som mange allerede gør det med Amazons cloud-tjenester gennem AWS.
Denne udvidelse markerer et strategisk skridt for Amazon, der dermed træder i direkte konkurrence med etablerede fragtfirmaer som DHL, UPS og FedEx. Ved at gøre sin logistikinfrastruktur tilgængelig for andre virksomheder, styrker Amazon sin position som en central aktør inden for både e-handel og logistik.
Med ASCS kan Amazon udnytte sin eksisterende kapacitet og skala til at tilbyde konkurrencedygtige priser og effektive løsninger. Dette kan potentielt ændre markedet for fragt- og distributionsydelser, hvor Amazon allerede råder over en af verdens største logistiknetværk.