Forskere finder spor af Homo erectus i vores DNA via Denisovans

Takket være fremskridt inden for analyser af oldgamle DNA er menneskehedens slægtshistorie blevet langt tydeligere. Vi ved nu, at vores forfædre, da de forlod Afrika, blandede sig med de grupper, de mødte dér – herunder Neandertalere og Denisovans. Nye fund tyder endda på, at denne genetiske udveksling ikke var noget nyt for Denisovans, som tilsyneladende tidligere havde blandet sig med en endnu ældre gruppe.

Men hvem var denne ukendte gruppe? Et nyt studie, baseret på analyser af oldgamle proteiner fra tænder, peger nu på Homo erectus. Denne art forlod Afrika for mere end en million år siden og spredte sig over store dele af Eurasien. Og det ser ud til, at moderne mennesker har arvet noget af dette DNA via Denisovans.

Proteinanalyse afslører hemmelighed bag fortidens DNA

DNA nedbrydes hurtigt over tid, fordi levende cellers reparationsenzymer mangler i døde væv. Dobbeltspiralen fragmenteres, og baserne ændrer identitet eller forsvinder helt. Selvom kølige og tørre miljøer bremser processen, sætter det en hård grænse for, hvor langt tilbage i tiden forskerne kan indhente pålidelige DNA-sekvenser. Homo erectus-levninger ligger tilsyneladende uden for denne grænse – men proteiner bevares længere.

Forskere undersøgte proteiner fra tænder fundet i en hule i Kina, som tilskrives Homo erectus. Ved at sammenligne disse proteiner med dem fra Denisovans og moderne mennesker fandt de overraskende ligheder. Resultaterne tyder på, at Denisovans havde kontakt med Homo erectus og senere overførte noget af dette genetiske materiale til vores art.

Homo erectus’ arv lever videre

Homo erectus var den første menneskeart, der forlod Afrika og spredte sig til Asien og Europa. Arten eksisterede i næsten to millioner år og udviklede sig til flere underarter. Fundet af Homo erectus-protein i Denisovan-DNA og senere i moderne mennesker åbner for nye spørgsmål om, hvordan disse tidlige mennesker interagerede.

»Dette er første gang, vi kan påvise direkte genetisk forbindelse mellem Homo erectus og senere menneskegrupper gennem proteinanalyse,« siger en af forskerne bag studiet. »Det ændrer vores forståelse af, hvordan menneskets evolutionære historie har udspillet sig.«

Hvad betyder fundet for vores forståelse af menneskets oprindelse?

• Ny indsigt i tidlig menneskelig migration: Fundet understøtter teorien om, at Homo erectus var en nøgleart i spredningen af mennesker ud af Afrika.
• Genetisk arv: Moderne mennesker bærer sandsynligvis rester af Homo erectus-DNA, hvilket kan have påvirket vores evolutionære udvikling.
• Interaktion mellem tidlige menneskearter: Studiet viser, at genetisk udveksling mellem forskellige menneskegrupper har været mere udbredt end tidligere antaget.

Forskerne understreger, at fundet kun er begyndelsen. Yderligere analyser af oldgamle proteiner og DNA fra andre regioner kan afsløre endnu flere hemmeligheder om vores fælles fortid.