Hvis du eller nogen, du kender, har selvmordstanker, kan du ringe eller sende en SMS til 988 for at komme i kontakt med 988 Suicide & Crisis Lifeline.
Hvert 11. minut mister et menneske i USA livet på grund af selvmord. Det er en hyppighed, der er svær at acceptere, men som desværre er blevet normaliseret. Mennesker er gennem århundreder blevet udviklet til at overleve, så når nogen forsøger at tage sit eget liv, er der noget, der er gået galt.
Traditionelt har selvmordsforebyggelse fokuseret på at identificere og behandle psykiske lidelser hos den enkelte. Men i de senere år er der opstået en ny bevægelse, der stiller spørgsmålet: Hvad er der sket i den pågældendes omgivelser, der har ført til denne situation?
En personlig tragedie og økonomisk ruin
For Chris Pawelski fra New Yorks Orange County var svaret på dette spørgsmål en række akkumulerede problemer. Hans far, som også var hans bedste ven og daglige arbejdspartner i årtier, blev diagnosticeret med nyrekræft og døde blot seks måneder senere. Pawelski stod tilbage som primær omsorgsgiver for sin mor, der havde demens. Samtidig kæmpede familiens fler-generationers løgfarm for at overleve økonomisk.
Pawelski havde arbejdet på gården siden han var fem år gammel, hvor han samlede løg, der faldt ud af kasserne. På trods af at han dyrkede løg for omkring 200.000 dollars om året, endte han med at tjene blot 20.000 dollars på grund af manglende forhandlingsmagt over for dominerende grossister. Gæld til leverandører og udstyrsforhandlere hobede sig op, og presset knækkede næsten hans ægteskab. Han havde hverken tid eller overskud til venner, da han arbejdede fra solopgang til solnedgang syv dage om ugen i et desperat forsøg på at redde familiens arv.
«Det føltes som om alt kollapsede omkring mig,» fortæller han. «Uger, måneder og år med pres, som jeg ikke kunne løfte.»
Tankerne om at give op
Efter sin fars død begyndte Pawelski at overveje, hvordan det ville føles at blive ramt af en lastbil på den travle vej foran sit hus. «Du tænker, at du allerede er på vej ud, så hvorfor vente?» sagde han.
Pawelski er ikke alene. Millioner af amerikanere kæmper med selvmordstanker, og tusindvis mister hvert år livet på grund af selvmord. Selvmord rangerer blandt de 10 hyppigste dødsårsager i USA – en position, der adskiller landet fra andre udviklede nationer.
Behovet for en bredere tilgang
Traditionelle forebyggelsesmetoder har primært fokuseret på at forbinde personer i krise med behandlingstilbud. Men terapi og medicin er ofte dyre, sundhedssystemet er overbelastet, og der er enighed om, at selvmord sjældent skyldes én enkelt årsag. Det er snarere en kombination af faktorer, herunder økonomisk stress, social isolation og manglende adgang til støtte.
Nu kalder flere eksperter og ramte familier på en bredere tilgang til selvmordsforebyggelse. Mange blev inspireret af COVID-19-pandemien, hvor angst og depression steg markant – ikke fordi folks hjernekemien pludselig ændrede sig, men fordi verden omkring dem gjorde det.
«Behandling og krisehjælp er afgørende, men vi må også se på, hvad der sker i samfundet,» siger en ekspert. «Vi kan ikke nøjes med at redde liv; vi skal også forebygge de situationer, der får mennesker til at føle sig så desperate, at de ser selvmord som den eneste udvej.»
Hvad kan samfundet gøre?
- Økonomisk støtte: Mange oplever selvmordstanker på grund af økonomisk usikkerhed. Støtteprogrammer og rimelige priser for landmænd kan mindske presset.
- Sociale netværk: Ensomhed og isolation forværrer mentale problemer. Lokale fællesskaber og støttegrupper kan gøre en forskel.
- Adgang til behandling: Selvom sundhedssystemet er presset, kan telemedicin og lavprisklinikker hjælpe flere.
- Politisk handling: Lovgivning, der adresserer økonomisk ulighed og sundhedsforskelle, kan forebygge kriser på samfundsniveau.
- Oplysning: At tale åbent om mentale sundhedsproblemer reducerer stigma og opfordrer flere til at søge hjælp.
«Vi kan ikke vente på, at folk bliver så desperate, at de ikke længere kan se en vej ud. Forebyggelse begynder med at forstå, hvad der sker i deres liv – ikke kun i deres sind.»