Apple TV’s nye serie Widow’s Bay skiller sig markant ud i det nuværende tv-landskab. Med en uhæmmet blanding af genrer og en tone, der konstant skifter mellem det komiske, det rædselsvækkende og det absurde, undgår den enhver form for genrefastlåsning. Serien kaster sig ud i alt fra pludselige scare-moments og kompliceret historisk baggrund til mystiske væsner og lokalpolitik – og netop det gør den så fascinerende.
Handlingen udspiller sig i en tilsyneladende idyllisk New England-by, der muligvis er forbandet af en mørk kraft. Serien balancerer elegant mellem det skræmmende og det latterlige, med en atmosfære af kystnær mystik og et cast af ekscentriske karakterer. Her møder man alt fra velmenende embedsmænd og politifolk til småbyens sladderkællinger og totalt uforudsigelige figurer.
En bevidst blandet tone
Ifølge seriens skaber, Katie Dippold, er netop denne genreblanding en bevidst beslutning. "Jeg elsker komedie. Jeg elsker også horror. Jeg mener, at de to ting godt kan eksistere under samme tag – men man skal være meget forsigtig med, hvordan man bruger dem. Man ønsker ikke, at komedien underminerer spændingen og frygten," forklarer hun til Den of Geek.
Dippold fortsætter: "Det handler om at balancere på en smal line. Det skal føles naturligt, men jeg ville gerne give publikum en oplevelse, hvor man aldrig ved, om det næste afsnit vil få én til at grine eller ryste i bukserne. Det var spændende at skabe en serie, der tager én med på en rutsjebanetur uden at vide, hvad der kommer hernæst."
Inspireret af horrorens klassikere – men med et moderne twist
Serien er bevidst opbygget med referencer til horrorens største klassikere som Hajen, Halloween og Tågen, men ifølge instruktør Hiro Murai var det vigtigt ikke at gøre den for referentiel. "Vi ønskede ikke at lave en serie, der blot var en hyldest til tidligere horrorfilm. Vi ville fortælle historien så naturligt som muligt, selv når de mest absurde situationer opstod – som for eksempel en skikkelse med en kniv, der jager nogen. Hvordan ville det føles, hvis man bare så det gå ned ad gaden? Vi forsøgte at holde det så realistisk som muligt i udførelsen," siger Murai.
Selvom serien rummer mange visuelle referencer til horrorens arv, var det vigtigt for Dippold at holde de menneskelige historier i centrum. "Jeg elsker alle de horror-elementer, men jeg ønsker ikke at overdrive dem. Ved at holde igen kan man fokusere mere på karaktererne. Det sjove ved en skikkelse, der kommer for at skræmme én, er at se, hvordan folk reagerer på det," forklarer hun.