Den amerikanske Centers for Disease Control and Prevention (CDC) har netop fejret 75-års jubilæet for sit Epidemic Intelligence Service (EIS) – et eliteprogram, der uddanner landets dygtigste epidemiologer og sygdomsdetektiver. Programmet, ofte kaldet CDC’s ‘disease detectives’, har gennem årtier været rygraden i bekæmpelsen af epidemier, pandemier og andre sundhedskriser.

Den 28. februar 2020 ringede telefonen hos en af programmets epidemiologer. Opkaldet kom midt i en hektisk tid, hvor COVID-19 begyndte at sprede sig ukontrolleret. Beskeden var klar: ”Vi har brug for dig i Seattle. Mød dit team på Roybal i morgen, og yderligere detaljer følger.”* Denne opgave blev starten på en af de mest udfordrende og betydningsfulde missioner i programmets historie.

EIS-programmet blev oprettet i 1946 som en direkte reaktion på de globale trusler fra sygdomme som malaria og tuberkulose. Siden da har mere end 3.900 alumner fra programmet været med til at opdage, analysere og bekæmpe adskillige sundhedskriser – fra aids-epidemien i 1980’erne til Ebola-udbruddet i Vestafrika i 2014 og senest COVID-19-pandemien.

Hvordan EIS-programmet fungerer

EIS er et toårigt fellowship-program, der kombinerer intensiv træning i epidemiologi, laboratoriearbejde og feltarbejde. Hvert år rekrutteres omkring 80-100 nye fellows, som gennemgår en hård udvælgelsesproces. De udvalgte kommer fra forskellige baggrunde, herunder medicin, biologi, statistik og endda journalistik, men deles af en fælles passion for at løse sundhedsmæssige mysterier.

Under fellowshipet arbejder deltagerne direkte med CDC’s specialister og får mulighed for at deltage i reelle sundhedsundersøgelser og udbrudshåndtering. Programmet er kendt for sin praktiske tilgang, hvor fellows ofte bliver sendt ud i felten på kort varsel – nogle gange midt om natten – for at undersøge og reagere på akutte sundhedstrusler.

Afgørende bidrag gennem årene

EIS-programmets indflydelse kan ses i adskillige historiske øjeblikke:

  • 1950’erne og 1960’erne: Programmet spillede en central rolle i bekæmpelsen af polio og udryddelsen af kopper i USA.
  • 1980’erne: EIS-fellows var blandt de første til at identificere og dokumentere aids-epidemien, hvilket førte til en global indsats for at forstå og bekæmpe sygdommen.
  • 2001: Efter terrorangrebene den 11. september og anthrax-brevene blev EIS-programmet hurtigt mobiliseret til at håndtere bioterrorisme-trusler.
  • 2014-2016: Under Ebola-udbruddet i Vestafrika var EIS-fellows på frontlinjen med at koordinere responsen og udvikle strategier for at begrænse spredningen.
  • 2020-2023: Under COVID-19-pandemien var EIS’ere blandt de første til at undersøge virusets spredning, udvikle overvågningsværktøjer og rådgive regeringer verden over.

Fremtidens udfordringer

Selvom EIS-programmet har fejret mange succeser, står det over for nye udfordringer. Klimaforandringer, globalisering og fremkomsten af nye patogener som SARS-CoV-2 stiller nye krav til programmets evne til at reagere hurtigt og effektivt. CDC har derfor investeret i at modernisere EIS-programmet, herunder bedre udstyr, digital overvågning og internationalt samarbejde.

Ifølge CDC’s direktør, Dr. Rochelle Walensky, er EIS-programmet mere relevant end nogensinde:

”EIS’ernes arbejde er altafgørende for at beskytte den amerikanske befolkning og verden mod sundhedstrusler. Deres evne til at tænke kritisk, handle hurtigt og samarbejde på tværs af grænser gør dem til en uvurderlig ressource i kampen mod sygdomme.”

Med 75 år på bagen fortsætter EIS-programmet med at uddanne den næste generation af sygdomsdetektiver. Programmet minder os om, at i en verden, hvor nye sundhedstrusler konstant opstår, er evnen til at opdage, analysere og reagere afgørende for vores fælles sikkerhed.