Frygt og frustration blandt almindelige borgere
Mens verdens rigeste tech-virksomheder markedsfører kunstig intelligens (AI) som samfundets redningsplan, vokser modstanden blandt almindelige borgere. I Box Elder County, Utah, måtte politiet gribe ind, da tre kommissærer gennemtvang opførelsen af et gigantisk datacenter – finansieret af den canadiske milliardær Kevin O’Leary. Lokalbefolkningen var rasende, og mange frygter, at AI vil gøre deres jobs overflødige.
Sabotage og modstand mod AI-overvågning
En stigende gruppe yngre arbejdere forsøger aktivt at modarbejde AI på arbejdspladsen. Andre har begyndt at fjerne AI-overvågningskameraer fra deres hjem og offentlige steder. Frygten for at blive erstattet af maskiner driver mange til desperation.
Tech-toppen jubler – mens demokratiet trues
Mens almindelige borgere frygter AI’s konsekvenser, er tech-chef som Sam Altman fra OpenAI åbenlyst begejstrede. AI-eksperter og konsulenter taler åbent om omfattende nedskæringer på arbejdspladserne. Altman har endda hævdet, at AI underminerer grundlaget for det liberale demokrati.
Massiv kløft mellem befolkning og eksperter
En ny rapport fra Stanford University’s AI-center afslører en dyb kløft mellem almindelige amerikaneres syn på AI og tech-industriens optimisme. Ifølge undersøgelsen forventer næsten to tredjedele af amerikanske voksne, at AI vil reducere antallet af jobs inden for de næste 20 år. Samtidig er bekymringen stor for AI’s indvirkning på samfundets kognitive evner.
Til sammenligning er AI-eksperter langt mere positive. Hele 84 procent af de adspurgte eksperter forventer positive effekter inden for sundhedssektoren, mens kun 44 procent af almindelige amerikanere deler denne optimisme. Når det kommer til økonomiske effekter, er 69 procent af eksperterne positive, mod blot 21 procent blandt den almindelige befolkning.
"Der er en massiv forskel på, hvordan almindelige borgere og tech-industrien ser på AI. Mens befolkningen frygter jobtab og samfundsforandringer, jubler tech-toppen over muligheden for at skabe en permanent underklasse."
En permanent underklasse som nødvendighed?
Rapporten fra Stanford giver ikke en forklaring på kløften, men en plausibel teori er, at AI’s succes afhænger af opbygningen af en permanent underklasse. Tech-ledere er klar over dette – nogle hylder endda tanken offentligt. Logikken er enkel: Jo flere arbejdsløse, desto større rigdom for de få tilbageværende.
Selvom der endnu ikke er tegn på, at AI kan erstatte arbejdere i stor skala, advarer eksperter mod at ignorere risiciene. Tech-milliardærerne ville formentlig have aktiveret AI’s fulde potentiale, hvis det var muligt. Alligevel bør man være skeptisk over for dem, der hævder, at de største udfordringer ligger andre steder.
Mere om AI: Kinesisk domstol: Arbejder kan ikke erstattes af AI