Justitsministeriet i USA undersøger nu muligt insiderhandel relateret til de kraftige udsving i olieprisen under krigen mellem USA, Israel og Iran samt Libanon. Ifølge kilder, der har talt med ABC News, kigger myndighederne på mindst fire tilfælde, hvor handlere har tjent over 2,6 milliarder dollars ved at satse på, at olieprisen ville falde – lige inden den gjorde det.
Ifølge London Stock Exchange blev der den 23. marts sat over 500 millioner dollars på, at olieprisen ville falde blot 15 minutter før præsident Trump meddelte, at han ville udskyde angreb på Irans magtcentre. Den 7. april blev der sat 960 millioner dollars på et prisfald. Få timer senere annoncerede Trump en midlertidig våbenhvile. Ti dage senere meddelte Irans udenrigsminister Abbas Araghchi på sociale medier, at Hormuzstrædet var åbent – og handlere satte 760 millioner dollars på et prisfald blot 20 minutter før. Den 21. april gentog sig historien: Handlere satte endnu engang 760 millioner dollars på et prisfald 15 minutter før Trump annoncerede en udvidelse af våbenhvilen.
Alle tegn tyder på, at nogen med indsigt i de kommende begivenheder har udnyttet den ustabile krigssituation til egen økonomisk gevinst – noget, som Trump-regeringen tidligere er blevet beskyldt for.
Tidligere sager med mistænkelige handler
I januar satte en anonym bruger på Polymarket penge på, at USA ville invadere Venezuela og afsætte præsident Nicolás Maduro inden udgangen af januar. Brugeren satte over 33.000 dollars ind, mens oddsene kun var på 6 procent. Inden for 24 timer havde vedkommende tjent 400.000 dollars. Det viste sig senere, at brugeren var en amerikansk soldat, der havde deltaget i raiden mod Maduro, og vedkommende blev sigtet for at have brugt fortrolige oplysninger til personlig gevinst.
Sidste år skrev Trump på Truth Social, at ”DET ER ET STORT TIDSPUNKT AT KØBE IND!” blot fire timer før han annoncerede en 90-dages pause i de fleste handelsrestriktioner – bortset fra Kina. Det førte til en kraftig stigning i aktiekurserne.
Med den nuværende undersøgelse i hænderne på et politisk præget Justitsministerium, er der dog tvivl om, hvorvidt der vil komme reelle konsekvenser.