Ny forskning afslører hvordan isstrømme accelererer havstigningen

Havstigninger truer kystsamfund verden over

Den globale havniveau er i dag mere end 10 centimeter højere end for 30 år siden, og stigningen accelererer. Dette skyldes primært afsmeltningen af gletsjere og iskapper, som påvirker millioner af mennesker gennem stigende stormfloder, oversvømmelser og tab af landarealer. Et eksempel er Antarktis' Thwaites-gletsjer, hvis ustabilitet kan føre til hurtigere havstigninger, hvis den kollapser.

Usikkerhed om fremtidig afsmeltning

Selvom forskere er enige om, at iskapperne mister masse, er der stor usikkerhed om, hvor hurtigt dette sker. En af hovedårsagerne er manglende viden om de mange processer, der påvirker isens massebalance. Is akkumuleres gennem snefald og mister masse via overfladeafsmeltning, kalving af isbjerge og smeltning fra undersiden, hvor isen møder havet.

Hvad bestemmer isens bevægelse?

Isens bevægelse afhænger af to hovedfaktorer: modstanden mod isens bund og dens viskositet – dvs. hvor modstandsdygtig den er over for deformation. Viskositeten påvirkes af temperatur, krystalstørrelse, krystalorientering og urenheder i isen. Nogle af disse egenskaber er anisotrope, hvilket betyder, at de varierer afhængigt af retningen. For eksempel kan ruhed i isens bund gøre det lettere for isen at glide i visse retninger, ligesom en korrugeret metalplade får sne til at glide lettere af.

Anisotropi i isen – en nøgle til forudsigelser

Anisotropi i isen stammer fra forskellige kilder, herunder isens indre struktur og forholdene ved isens bund. Måling af disse egenskaber er afgørende for at forstå, hvor hurtigt ændringer ved kanten af Grønlands og Antarktis' iskapper vil føre til havstigninger. Nye fremskridt inden for isgennemtrængende radar-teknologi og databehandling revolutionerer måden, hvorpå vi observerer disse retningsbestemte egenskaber i isen.

Krystalstrukturens rolle i isens bevægelse

Krystalstruktur, eller fabric, er en af de mest undersøgte og vigtige anisotrope egenskaber i isen. Når isen deformeres, for eksempel ved at strække sig horisontalt på vej mod kysten, ændres krystallernes orientering på millimeter-skala. Denne fabric indeholder dermed en "hukommelse" af tidligere deformationer og påvirker, hvordan isen vil flyde i fremtiden.

"Ved at forstå anisotropien i isen kan vi forudsige, hvordan iskapperne vil reagere på klimaforandringer og dermed give mere præcise estimater for havstigninger," siger forskere bag den nye undersøgelse.

Radar-teknologi afslører skjulte strukturer

Moderne isgennemtrængende radar gør det muligt at kortlægge anisotrope egenskaber i isen med hidtil uset præcision. Disse målinger giver forskerne indsigt i processer, der tidligere har været overset, og baner vejen for mere nøjagtige modeller for isens massebalance og fremtidige afsmeltning.

Fremtidens forskning

Forskere arbejder nu på at integrere disse nye data i klimamodeller for at forbedre forudsigelserne af havstigninger. Ved at kombinere radar-målinger med andre data, såsom satellitobservationer og iskerneanalyser, håber de at reducere usikkerheden i fremtidige scenarier.

Denne forskning er ikke blot af akademisk interesse – den har direkte betydning for samfundene langs kysterne, der står over for stigende trusler fra havet.