Vildbrande i vestlige USA vil stige markant med klimaopvarmningen

Forskere advarer om, at vildbrande i det vestlige USA bliver mere intense og omfattende som følge af klimaforandringer. Mens hidtidige modeller har forudsagt katastrofale stigninger i brændte arealer, viser en ny undersøgelse, at disse estimater kan være overdrevet.

Modellerne bag fremskrivningerne

Klimaforandringer forventes at øge hyppigheden og størrelsen af vildbrande i det vestlige USA. Traditionelle klimamodeller har imidlertid svært ved direkte at simulere vildbrande. I stedet analyserer forskere tidligere brændte områder og kobler dem til klimavariable som temperatur, nedbør, tørke og fordampning. Disse sammenhænge anvendes derefter på fremtidige klimaprognoser.

En nylig undersøgelse, offentliggjort i AGU Advances, stiller imidlertid spørgsmål ved pålideligheden af en af de mest anvendte variable: damptryksunderskud (VPD), som måler atmosfærens tørhed. VPD stiger med stigende temperaturer, og modeller, der bygger på denne variabel, forudsiger en markant stigning i vildbrandaktivitet.

Jordfugtighed som mere præcis indikator

Forskerne bag undersøgelsen, ledet af Cheng et al., argumenterer for, at VPD er en upræcis indikator for brændstofets tørhed på større skalaer. De foreslår i stedet, at jordfugtighed kan være en mere pålidelig målestok for, hvor tørt brændstoffet er, og dermed give mere moderate fremskrivninger af vildbrandaktivitet.

Undersøgelsen analyserede fem skovdækkede økoregioner i vestlige amerikanske stater. Ved at kombinere data fra Western US MTBS-Interagency-vildbranddatabasen (1984–2020) med klimadata (temperatur, VPD og jordfugtighed) undersøgte forskerne, hvilke faktorer der driver antallet af brændte arealer fra maj til oktober. Disse data blev derefter koblet med klimamodellers fremskrivninger for at vurdere fremtidig brandrisiko.

Stærkt varierende fremskrivninger

Modeller baseret på VPD forudsiger en kraftig stigning i brændte arealer ved stigende temperaturer. Ved en global opvarmning på 3°C forudsiger modellerne, at 16 gange så meget land vil brænde ved århundredets slutning sammenlignet med historiske niveauer. Ved 4°C opvarmning kan tallet stige til hele 66 gange mere brændte arealer. Dette ville betyde, at vegetation næsten ikke ville nå at gro tilbage, før den brænder igen.

Jordfugtighedsbaserede fremskrivninger giver imidlertid et mere moderat, men stadig bekymrende billede. Under de samme opvarmningsscenarier forudsiger disse modeller en stigning i brændte arealer på blot 2–3 gange sammenlignet med historiske niveauer. Forskerne konkluderer, at VPD-baserede modeller sandsynligvis overvurderer risikoen for vildbrande betydeligt.

"Disse resultater viser, at vi skal revidere vores forståelse af, hvordan klimaforandringer påvirker vildbrande. Jordfugtighed er en langt mere pålidelig indikator end VPD," siger forskerne.

Fremtidige udfordringer

Selvom undersøgelsen peger på mere moderate fremskrivninger, understreger den samtidig, at vildbrande stadig vil udgøre en alvorlig trussel mod menneskers sundhed og naturlige økosystemer. Selv en mindre stigning i antallet af brande vil have betydelige konsekvenser for luftkvalitet, biodiversitet og samfund i det vestlige USA.

Forskningen er publiceret i AGU Advances og er baseret på data frem til 2026. Resultaterne understreger behovet for mere præcise klimamodeller og en øget indsats for at begrænse klimaforandringerne.