Planter rykker opad i Himalaya på grund af klimaforandringer

Små planter klarer sig ofte bedre end større arter i højt beliggende områder. Nu viser ny forskning, at lavtvoksende vegetation i Himalaya koloniserer højere og højere liggende områder som følge af klimaforandringer. Forskere har analyseret mere end 20 års satellitdata og dokumenteret, at plantegrænsen i bjergkæden bevæger sig opad – i nogle tilfælde med flere meter om året.

Resultaterne, som er publiceret i tidsskriftet Ecography, har betydning for regionens hydrologi og dermed for vandforsyningen til befolkningen i de lavtliggende områder længere nede. »Hvis man skal forstå klimaforandringerne i Himalaya, kan man ikke kun se på ét enkelt område,« siger Ruolin Leng, jordvidenskabsforsker og tidligere tilknyttet University of Exeter i Storbritannien. Hun arbejder nu hos wellness-virksomheden H2Tab.

Himalaya, der huser en stor del af Jordens frosne vandreserver, betegnes ofte som planetens »Tredje Pol«. Næsten en milliard mennesker er afhængige af vand fra dette område, men bjergkæden er ikke immune over for klimaforandringer. Ændringer i temperatur og nedbørsmønstre medfører, at gletsjere smelter og permafrosten tør op, blandt andre effekter.

Plantevækst bliver ofte overset, når man undersøger klimaforandringernes indvirkning på bjergområder, påpeger Leng. Mens de store, synlige effekter – som smeltende gletsjere – er velundersøgte, bliver ændringer i vegetationen ofte negligeret. Det er problematisk, fordi plantedække påvirker alt fra jordfugtighed og vandafstrømning til planetens overfladealbedo, hvilket har konsekvenser for, hvordan vand bevæger sig gennem økosystemet. »Det er en meget vigtig faktor i det hydrologiske system,« siger hun.

Analyse af seks nøgleregioner

Forskerholdet fokuserede på seks områder, hver på cirka 40.000 kvadratkilometer, fordelt på Bhutan, Nepal og omstridte områder længere vestpå. Samlet set dækkede lokaliteterne omkring 15 længdegrader – svarende til bredden af en amerikansk tidszone. Valget af at analysere flere områder langs en øst-vest-akse var bevidst, forklarer Stephan Harrison, klimaforsker ved University of Exeter og medlem af forskerholdet.

»De vestlige Himalaya er meget forskellige fra de østlige Himalaya, når det kommer til klima. Hvis man skal forstå klimaforandringerne i Himalaya, kan man ikke kun se på ét enkelt område,« siger han.

Satellitdata afslører vegetationens bevægelse

For hvert af disse områder indsamlede forskerne satellitobservationer fra NASA og U.S. Geological Surveys Landsat-program mellem 1999 og 2022. De anvendte synligt og nær-infrarødt lys til at beregne den såkaldte normalized difference vegetation index (NDVI). Vegetation reflekterer relativt lidt synligt lys, men meget mere nær-infrarødt lys, hvilket gør det muligt at identificere plantedække i fjernmålingsdata, forklarer Karen Anderson, fjernmålingsekspert ved University of Exeters miljø- og bæredygtighedsinstitut og medlem af forskerholdet.

Forskerne fjernede pixels, der var for skjulte af skyer eller sne til at analysere korrekt, inden de beregnede NDVI-værdierne for at kortlægge vegetationens bevægelse opad i bjergene.