Prisen på medicin i USA er igen på alles læber. Præsident Donald Trumps mest-favoriserede-nations-prispolitik (MFN) træder gradvist i kraft og binder amerikanske lægemiddelpriser til de højeste priser i 19 andre lande, herunder Japan, Tyskland og Storbritannien. Kritikere frygter, at dette vil føre til højere priser for amerikanske patienter på kort sigt – og færre nye lægemidler på markedet på længere sigt.

Novartis’ adm. direktør, Vas Narasimhan, udtrykker stor bekymring for konsekvenserne. I et interview med CNBC advarer han om en »meget vanskelig situation« for både medicinalindustrien og patienter. »Hvis vi ikke hurtigt ændrer, hvordan innovation belønnes i Europa og Japan, risikerer vi, at nye lægemidler bliver forsinket eller slet ikke kommer på markedet,« siger han.

Trumps MFN-politik, indført sidste år, betyder, at prisen på et lægemiddel i USA automatisk justeres til det højeste niveau blandt de 19 referencelande. Formålet er at sænke amerikanske lægemiddelpriser ved at udnytte lavere priser i andre lande – men effekten kan blive modsat.

Japan risikerer at blive udelukket fra nye blockbustere

Ifølge Nikkei Asia kan Japans medicinmarked stå over for en alvorlig udfordring. Landet er blandt de 19 referencelande, og amerikanske Medicare- og Medicaid-programmer vil fremover basere deres priser på japanske priser. Det betyder, at amerikanske myndigheder vil kræve, at lægemiddelproducenterne sælger til de samme priser i USA som i Japan – ellers risikerer de at miste adgang til det amerikanske marked.

Konsekvensen? Lægemiddelproducenterne kan vælge at udelade Japan fra markedet for at undgå at sænke priserne i USA. Det ville betyde, at japanske patienter ikke længere ville have adgang til de seneste blockbustere inden for kræft, diabetes og andre alvorlige sygdomme.

»Hvis vi ikke kan sælge vores lægemidler i Japan til en pris, der gør det attraktivt for os at deltage i det amerikanske Medicare-program, bliver vi nødt til at trække os fra det japanske marked,« siger en anonym kilde til Nikkei Asia.

Hvad betyder det for patienter og medicinalindustrien?

For amerikanske patienter kan den nye prispolitik på kort sigt føre til lavere priser på visse lægemidler. Men på længere sigt risikerer markedet at blive mindre konkurrencedygtigt, hvilket kan føre til:

  • Færre nye lægemidler: Producenterne vil prioritere markeder med højere priser, hvilket kan betyde færre investeringer i forskning og udvikling.
  • Forsinkede lanceringer: Nye lægemidler kan blive forsinket eller slet ikke lanceret i lande som Japan, hvis priserne ikke er tilstrækkeligt høje.
  • Øgede omkostninger: Hvis medicinalindustrien mister indtægter i ét marked, kan det føre til højere priser andre steder.

For Novartis og andre store medicinalvirksomheder handler det nu om at forhandle med regeringer verden over for at sikre, at innovation fortsat bliver belønnet. Narasimhan understreger, at »vi er nødt til at finde en balance, hvor både patienter og industrien kan trives.«

»Hvis vi ikke handler hurtigt, risikerer vi at skabe en situation, hvor ingen vinder – hverken patienter, producenter eller samfundet som helhed.«
— Vas Narasimhan, adm. direktør, Novartis

Mens den amerikanske regering fortsætter med at implementere MFN-politikken, står resten af verden over for en svær afvejning: Skal man acceptere lavere priser for at sikre adgang til nye lægemidler – eller risikere at blive udelukket fra markedet?