Verden vender ryggen til Trump – og det demokratiske fundament vakler

Trumps popularitet kollapser – men hvordan påvirker det USA’s globale rolle?

Endnu en dag, endnu en ødelæggende meningsmåling for præsident Donald Trump. Den seneste undersøgelse fra Washington Post, ABC News og Ipsos viser, at blot 37 % af amerikanerne godkender hans præsidentskab. Tallene er endnu mere bekymrende, når man ser på specifikke områder:

• 23 % mener, han håndterer leveomkostningerne tilfredsstillende
• 27 % er tilfredse med inflationsbekæmpelsen
• 33 % bakker op om hans håndtering af konflikten med Iran
• 34 % mener, økonomien er på rette vej
• 40 % støtter hans indvandringspolitik

USA’s rolle som demokratiernes førende nation er truet

Analysen går imidlertid ud over de rent talmæssige problemer. Ifølge The Bulwark har USA under Trump mistet sin position som demokratiernes førende nation. Tidligere amerikanske præsidenter har i årtier stået i spidsen for den frie verden, men Trumps administration har gjort det klart, at USA’s prioritet er "America First" – ikke global frihed eller demokrati.

Hvid Hus-deputy chief of staff Stephen Miller har tidligere udtalt, at verden styres af "jernlove om magt og styrke", og at begreber som frihed derfor er uvæsentlige. Denne holdning afspejler sig i administrationens politik, hvor USA i stigende grad trækker sig tilbage fra internationale engagementer og alliancer.

"Vi lever i en verden, der styres af magt og styrke. Disse er jernlove, som ingen kan undslippe. Al snak om frihed og den frie verden er derfor meningsløs."
– Stephen Miller, Hvid Hus-deputy chief of staff

Historien minder os om, at demokratiet aldrig er givet

Alligevel minder historien os om, at demokratier og frihed ikke er en selvfølge. Under Anden Verdenskrig stod Storbritannien alene mod Nazi-Tyskland efter evakueringen fra Dunkerque i 1940. Premierminister Winston Churchill holdt en berømt tale, hvor han erklærede:

"Vi vil kæmpe på strandene, vi vil kæmpe på landingspladserne, vi vil kæmpe på markerne og på gaderne. Vi vil aldrig give op. Selv hvis denne ø eller en stor del af den bliver undertrykt og sulter, vil vort imperium over havene – bevogtet af den britiske flåde – fortsætte kampen, indtil den nye verden med al sin magt og styrke træder frem for at redde og befri den gamle."

Eksempelvis viste det sig, at USA – den nye verdens stormagt – 18 måneder senere trådte til og reddede Europa. I de efterfølgende 80 år stod USA i spidsen for den frie verden og forsvarede demokratiske værdier globalt.

Men i dag er det ikke længere tilfældet. Trumps administration har gjort det klart, at USA ikke længere ønsker at påtage sig denne rolle. Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser dette får for den globale demokratiske orden – og for USA’s egen position i verden.

Kan demokratiet genvinde sin styrke?

På trods af Trumps pessimistiske syn på frihed og demokrati, minder historien os om, at overraskelser er mulige. Trumps valgsejr i 2016 var en overraskelse for mange, men den seneste udvikling viser også, at modstanden mod hans politik vokser. Flere og flere amerikanere og internationale observatører frygter, at USA’s tilbagetrækning fra den globale scene vil svække demokratiet verden over.

For dem, der stadig tror på den frie verdens idealer, opfordrer The Bulwark til at støtte pro-demokratiske initiativer. Organisationen kalder på engagement fra borgere, der ønsker at forsvare demokratiske værdier og USA’s traditionelle rolle som global leder.

Spørgsmålet er nu, om USA kan genvinde sin position – eller om verden må vænne sig til en ny æra, hvor demokratiet ikke længere er den dominerende politiske model.