Zuckerberg investerer halv milliard i AI-modeller af menneskeceller – kan det revolutionere medicinen?

En halv milliard til at knække menneskets celler

Mark Zuckerberg følger i fodsporene på andre milliardærer som Bill Gates og Warren Buffett ved at kanalere milliarder ind i et prestigefyldt sundhedsforskningsprojekt. Den nyligt lancerede Chan Zuckerberg Biohub – hvor hans hustru, børnelægen Priscilla Chan, også er involveret – har netop annonceret en investering på 500 millioner dollar i AI-modeller af menneskeceller. Projektets langsigtede mål er ifølge organisationen at "kurere og forebygge alle sygdomme gennem AI-drevet biologi, grænseoverskridende forskning og banebrydende teknologi."

Fem år til at forstå menneskets celler

De 500 millioner dollar skal anvendes over en femårsperiode til at udvikle prædiktive modeller af menneskeceller. Når disse modeller er på plads, håber forskere og biologer at kunne forstå, hvordan celler interagerer på organismeniveau. I teorien kunne dette føre til banebrydende fremskridt inden for bioscience – og måske endda gøre dødelige sygdomme til fortid, som projektet selv udtrykker det.

Af de samlede midler går 400 millioner dollar til Biohubs egen AI-udvikling, mens de resterende 100 millioner fordeles til eksterne forskere.

"For at bygge kunstig intelligens, der præcist kan repræsentere den fulde kompleksitet af biologi og accelerere videnskabelig forskning, har vi brug for mange gange mere data end det, der findes i dag. Vi har brug for nye teknologier til at observere celler – fra molekylært niveau til vævsniveau – og i sammenhæng med sundhed og sygdom."
Alex Rives, chef for videnskab ved Chan Zuckerberg Biohub

Meta’s skatteforhold i søgelyset

Den massive investering kommer på et tidspunkt, hvor Meta – selskabet bag Facebook – i 2025 betalte den laveste føderale indkomstskattesats nogensinde: blot 3,5 procent af sin samlede omsætning. Det fremgår af en rapport fra Institute on Taxation and Economic Policy. Til sammenligning er den amerikanske selskabsskat på 21 procent, hvilket betyder, at Meta undgik at betale 13,7 milliarder dollar i skat.

I 2025 havde Meta nemlig sit bedste år nogensinde med en profit på 79 milliarder dollar. Kritikere påpeger nu den skarpe kontrast mellem selskabets skatteforhold og Zuckerbergs investering i sundhedsforskning. Pengene kunne eksempelvis have været brugt på føderale sundhedsprogrammer eller fødevarehjælp til lavindkomstfamilier.

Kritikken vokser

Zuckerbergs seneste initiativ kommer på et tidspunkt, hvor hans tidligere beslutninger også er blevet mødt med skepsis. Spørgsmålet rejser sig derfor: Er dette et ægte forsøg på at bidrage til samfundet, eller blot endnu en måde at fremstå som en filantrop på?

Hvad betyder dette for fremtidens medicin?

Hvis projektet lykkes, kan det revolutionere måden, vi forstår og behandler sygdomme på. AI-modeller af menneskeceller kunne eksempelvis:

• Gøre det muligt at forudsige sygdomsforløb med større præcision;
• Fremskynde udviklingen af nye lægemidler;
• Bidrage til personlig medicin, hvor behandlinger skræddersys til den enkelte patients genetiske profil;
• Give forskere nye værktøjer til at forstå komplekse sygdomme som kræft og neurodegenerative lidelser.

Alligevel er der også udfordringer. Projektet kræver enorme mængder data, og der er bekymringer omkring etik og privatliv, når AI integreres i sundhedsvæsenet.