15 skuespillere, der fortrød deres største rolle

Nogle filmroller bliver ikoniske og definerer en karriere, mens andre ender med at skabe frustration og utilfredshed blandt skuespillerne. I nogle tilfælde var det den færdige film, der blev kritiseret, i andre var det selve valget af projektet, der senere blev fortrudt. Her er 15 skuespillere, der har udtrykt beklagelse, frustration eller direkte skuffelse over at have påtaget sig en hovedrolle.

Skuespillere, der fortrød deres største rolle

George Clooney – Batman & Robin (1997)

Clooney har gennem årene flere gange gjort grin med filmen og distanceret sig offentligt fra rollen. Han har gentagne gange udtrykt, at han ikke var stolt af resultatet.

Halle Berry – Catwoman (2004)

Berry modtog massiv kritik for sin præstation og har senere både humoristisk og alvorligt kommenteret filmens modtagelse. Hun har erkendt, at projektet ikke levede op til forventningerne.

Jessica Alba – Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer (2007)

Alba har beskrevet de skuffende oplevelser på settet, som påvirkede hendes syn på skuespilleryrket på det tidspunkt.

Katherine Heigl – Knocked Up (2007)

Heigl kritiserede senere filmens fremstilling af forhold og udløste dermed en stor offentlig debat.

Marlon Brando – The Freshman (1990)

Brando var kendt for at udtrykke utilfredshed med mange af sine senere projekter, herunder komedier, som han tog af praktiske årsager.

Matt Damon – The Bourne Ultimatum (2007)

Damon kritiserede offentligt manusproblemer under produktionen, selvom han fortsat havde ros til franchisen som helhed.

Ryan Reynolds – Green Lantern (2011)

Reynolds har flere gange gjort grin med filmen og brugte senere fiaskoen som motivation til at søge andre superhelte-roller.

Sean Connery – The League of Extraordinary Gentlemen (2003)

Connery fandt produktionen frustrerende og valgte derefter at trække sig tilbage fra live-action film.

Sylvester Stallone – Stop! Or My Mom Will Shoot (1992)

Stallone har gentagne gange kaldt filmen et af sine værste karrierevalg.

Alec Guinness – Star Wars (1977)

Selvom Guinness blev respekteret for sin præstation, udtrykte han frustration over dialogen og den stærke identifikation med rollen.

Ben Affleck – Daredevil (2003)

Affleck sagde senere, at oplevelsen fik ham til at holde sig væk fra superhelte-roller i en periode. Han kritiserede ofte det endelige resultat.

Bob Hoskins – Super Mario Bros. (1993)

Hoskins beskrev oplevelsen som negativ og kaldte det senere et af de mindst fornøjelige jobs i sin karriere.

Burt Reynolds – Boogie Nights (1997)

Reynolds havde indledningsvis konflikter med produktionen og var utilfreds med visse aspekter af filmen, selvom præstationen senere blev rost.

Channing Tatum – G.I. Joe: The Rise of Cobra (2009)

Tatum indrømmede senere, at han ikke ønskede at medvirke i filmen og følte sig kontraktmæssigt tvunget.

Emily Blunt – Gulliver’s Travels (2010)

Blunt har senere antydet, at visse projekter blev valgt af karrieremæssige årsager snarere end passion, og denne film nævnes ofte som et eksempel herpå.

"Nogle roller definerer en karriere for altid – andre bliver til en byrde, man gerne havde undgået."