Anmeldelse: ‘The Sheep Detectives’ – En charmerende og tankevækkende detektivhistorie med får i hovedrollen

Detektivgenren er rig og mangfoldig, men indtil for nylig manglede den en helt central ingrediens: får. Mens klassikere som ‘Tusind og en Nat’ og Edgar Allan Poes ‘Mordene på Rue Morgue’ har sat deres præg på genren, var der aldrig blevet skrevet en detektivhistorie med får som hovedpersoner – før nu.

Med romanen Tre poser fulde: En detektivhistorie om får fra 2005 af Leonie Swann og den nye animationsfilm The Sheep Detectives får vi endelig en fortælling, der udforsker mysterier på en helt ny måde. Filmen følger tre får – Lily (stemme af Julia Louis-Dreyfus), Sebastian (stemme af Bryan Cranston) og Mopple (stemme af Chris O’Dowd) – der lever et fredeligt liv på en gård. Deres ejer, George (stemme af Hugh Jackman), læser detektivhistorier højt for dem hver aften, men da han dør under mystiske omstændigheder, og den lokale politibetjent (stemme af Nicholas Braun) viser sig at være inkompetent, beslutter Lily sig for at opklare sagen selv.

Lily er ekspert i detektivgenren, men hun ved næsten intet om livet uden for gården. Faktisk vidste hun ikke engang, hvad død var, før George døde. Får har nemlig en unik evne til at glemme ubehagelige oplevelser, så de blot sletter dem fra hukommelsen. De ved ikke engang, at får kan dø – de tror, at de alle sammen ender med at blive til skyer.

En cozy mystery med en mørk kant

Den såkaldte ‘cozy mystery’ er en genre, der ofte fremstår som en blanding af komfort og spænding. Historierne foregår typisk i små byer med ekscentriske karakterer, og mordet er sjældent grafisk. Alligevel er det sjældent, at genren direkte konfronterer temaer som død og sorg. The Sheep Detectives bryder imidlertid med denne tradition. Filmen tager fat på død og tab med en ærlighed, der gør den til mere end blot underholdning for børn.

I løbet af historien vokser Lily fra en naiv fåreunge til en mere erfaren og klogere individ – eller som hun selv ville sige: ‘uld-igt’ klog. Denne udvikling giver filmen en dybde, der kan være svær at forene med dens ellers charmerende og letbenede præmis. Alligevel formår filmen at balancere mellem humor og alvor på en måde, der gør den tilgængelig for både børn og voksne.

Visuelt og stemningsmæssigt en perle

Med et farverigt og eventyrligt visuelt udtryk minder The Sheep Detectives om en levende billedbog. Fotografiet af George Steel er præget af en lys og legende stil, der passer perfekt til en familievenlig film. Alligevel formår filmen at undgå at blive for overfladisk. Mange af de mest anerkendte familievenlige film har nemlig en mørkere side, og The Sheep Detectives er ingen undtagelse.

De talende får kæmper med at forstå menneskelig kultur og havner i en række slapstick-agtige situationer, der bringer latteren frem. De menneskelige karakterer er alle excentriske og bidrager til filmens unikke stemning. Samtidig formår filmen at berøre temaer som sorg, tab og modenhed på en måde, der føles ægte og rørende.

‘The Sheep Detectives’ er en påmindelse om, at de bedste historier ikke nødvendigvis er de mest oplagte. Med en blanding af humor, drama og overraskende dybde skiller filmen sig ud i en travl animationsverden.

Er det en børnefilm eller en film for alle aldre?

Spørgsmålet er, om The Sheep Detectives primært henvender sig til børn, eller om den også rummer budskaber og temaer, der appellerer til voksne. Filmen formår at balancere mellem det letbenede og det alvorlige på en måde, der gør den tilgængelig for begge målgrupper. Selvom den er fyldt med humor og charmerende karakterer, formår den også at berøre temaer som død og sorg på en måde, der føles ægte og rørende.

Det er netop denne balance, der gør The Sheep Detectives til en film, der fortjener opmærksomhed. Den er hverken for banal eller for tung, men en vellykket blanding af underholdning og dybde.