En film uden sjæl og substans
John Travoltas ‘Propeller One-Way Night Coach’ havde premiere ved Cannes Film Festival, men det er svært at kalde det en film. Baseret på Travoltas eget børnebog fra 1997, er dette en af årets største filmkatastrofer – en langsom, livløs og dybt frustrerende oplevelse.
En fortælling uden mening
Filmen følger den unge Jeff (Clark Shotwell), der rejser tværs over USA med sin mor og oplever flyvning for første gang. Men historien er så tom og overfladisk, at den aldrig formår at engagere. Travolta forsøger at indkapsle sin egen nostalgi for Jet Set-æraen, men resultatet er en række flade karakterer og gentagne flyveture uden nogen form for dybde eller konflikt.
Filmen lider under en påtrængende fortællerstemme, der forklarer alt, hvad vi ser – og burde føle. I stedet for at invitere publikum til at forstå Jeffs passion, bliver han blot en skygge af Travoltas egne minder. Selv flashbacks, der antyder en mere kompleks baggrund, forsvinder hurtigt uden at efterlade et indtryk.
Visuelle og tekniske fejl
De tekniske mangler er slående. En indledende animationssekvens ligner en billig PowerPoint-præsentation, og resten af filmen lider under ufærdige visuelle effekter og en irriterende lydside. Musikken er påtrængende og klæbrig, hvilket kun forstærker følelsen af at se en amatøragtig produktion.
Med en spilletid på blot 60 minutter føles filmen som en evighed. Travoltas pludselige optræden i en underlig slutning giver kun flere spørgsmål end svar. Hvem var denne film egentlig tiltænkt?
En fiasko uden overlevende
‘Propeller One-Way Night Coach’ er ikke bare en dårlig film – det er en katastrofe på alle niveauer. Den mangler karakterer, temaer og idéer. Den eneste interesse ligger i dens bizarre og uforståelige natur, men det er ikke nok til at redde den fra at blive glemt hurtigt.
"Filmen føles som en langvarig mareridtsoplevelse defineret af overfladiske øjeblikke og en giftig nostalgi."
Relaterede artikler
Anmeldelse: Léa Seydoux i rystende drama om skyld og tillid
When you get down to it, there aren’t that many Big Themes. Man against Nature and Man against Self; first loves and last rites; coming of age and tee...
Steven Soderberghs nye dokumentar om John Lennon: Kærlighed, musik og det uventede AI-twist
Yes, we’ll get to the AI of it all. But can we start with the music and the conversation? Steven Soderbergh’s “John Lennon: The Last Interview,” which...
Stående ovationer og tårer på Cannes: Animeret film om Alzheimer rammer hårdt
We’re four days into Cannes and feeling good! Today we’ve got recaps of standing ovations, directors with some of the festival’s hottest titles and mo...
John Travolta modtager æres-Palme d’Or i Cannes før filminstruktør-debut
John Travolta received a surprise Honorary Palme d’Or at Cannes on Friday ahead of the screening of his directorial debut, “Propeller One-Way Night Co...
Ryusuke Hamaguchi’s nye film: Et roligt mesterværk med tre timers tid
It’s not exactly a joke that the English title of Ryusuke Hamaguchi’s new film is “All of a Sudden,” but it’s worth pointing out at the start that the...
15 overraskende filmdetaljer, der ændrer alt
Making movies involves a lot of people, something everyone already knows. Yet this clashing of minds creates a lot of incredible stories, both intende...
De mest overflødige director’s cuts nogensinde udgivet
The director’s cut of a movie is, at least in terms of expectation from the audience, the true form of a film when compared to its theatrical release....
15 gange instruktører har spillet hovedrollen – og det gik galt
Writers and directors have a difficult task when bringing their vision to life: finding the right actor to portray their characters. Of course, there...