Antibiotika påvirker babyers immunforsvar livslangt

Antibiotika redder liv – men med langsigtede konsekvenser

Antibiotika er en af de mest afgørende medicinske opfindelser, når det gælder behandling af alvorlige infektioner hos nyfødte. Men ny forskning fra University of Rochester Medicine viser, at tidlig antibiotikabrug kan have varige negative effekter på babyers immunsystem.

Forstyrrelse af tarmbakterier påvirker lungerne

Forskerne fandt, at antibiotika forstyrrer den naturlige balance af bakterier i babyers tarme. Denne ubalance spreder sig til lungerne og ændrer fundamentalt, hvordan lungernes immunceller fungerer. I stedet for at være klar til at bekæmpe infektioner, fokuserer cellerne nu på skadeskontrol og reparation – en tilstand, der kan vare ved i årevis.

Undersøgelsen, publiceret i Mucosal Immunology, viser, at disse ændringer kan forklare, hvorfor børn, der har fået antibiotika som nyfødte, senere i livet ofte oplever flere luftvejsproblemer.

Forskere advarer mod at undlade antibiotika

Seniorforfatter Hitesh Deshmukh, chef for neonatologi ved University of Rochester Medicine Golisano Children’s Hospital, understreger, at undersøgelsen på ingen måde skal opfordre til at undlade antibiotika, når det er nødvendigt:

"Forskningen antyder på ingen måde, at læger bør tøve med at give antibiotika til babyer, når det er nødvendigt. Antibiotika er fortsat et af de vigtigste redskaber til at forhindre alvorlig sygdom og død. Men vi lærer mere om, hvordan tidlig forstyrrelse af tarmbakterier kan ændre immunceller på måder, der varer ved langt ud over spædbarnsalderen."

Deshmukh påpeger, at antibiotika ofte anvendes i neonatalafdelinger (NICU) og nyfødtafsnit på grund af deres livreddende effekt. Samtidig kan de imidlertid også medføre bivirkninger som diarré, øget risiko for astma og allergier senere i livet.

Forsøg med mus viser varige ændringer

Forskerne undersøgte immunceller i lungerne hos nyfødte mus og sammenlignede dem med voksne mus. Da de gav antibiotika til nyfødte mus – ligesom mange babyer får i NICU – ændrede det immuncellernes funktion markant.

Når antibiotika udryddede nøglebakterier i tarmen, blev nogle gener, der styrer lungernes respons på infektioner, overaktive, mens andre blev undertrykt. For eksempel blev signaler, der aktiverer celler til at bekæmpe virus, svækket – en kritisk funktion for at beskytte babyer mod infektioner tidligt i livet. Til gengæld blev signaler, der fremmer reparation af beskadiget væv, forstærket – en tilstand, der normalt ses hos voksne.

De mest overraskende fund var, at disse ændringer ikke forsvandt med tiden. Mus, der havde fået antibiotika tidligt i livet, viste stadig betydelige forskelle i deres lungers immunceller i ung voksenalder. Dette tyder på, at de tidlige forandringer fortsætter med at påvirke immunsystemet gennem hele livet.

Kan fremtidig behandling ændres?

Postdoc Uday Pandey, medforfatter til undersøgelsen, håber, at resultaterne kan føre til nye behandlingsmetoder:

"Vi håber, at disse fund på sigt kan guide nye tilgange – enten ved at beskytte tarmens mikrobiom under antibiotikabehandling eller ved at udvikle målrettede terapier til babyer, hvis tidlige immunprogrammering kan være blevet ændret."

Deshmukh tilføjer, at babyers tarmmikrobiom er under udvikling, og at tidlige forandringer derfor har større sandsynlighed for at blive forstærket over tid:

"Hos babyer er tarmens mikrobiom under konstant udvikling. Derfor er det mere sandsynligt, at tidlige forandringer bliver forstærket og forplantet, efterhånden som barnet vokser."

Forskerne undersøgte også lungvæv fra en stor biobank ved URochester Medicine Golisano Children’s Hospital for at bekræfte deres fund.