Conan O’Brien afslører hvorfor filmproduktion forlader Californien – og det handler om hunde og penge

Conan O’Brien har forstået, hvorfor filmproduktion i stigende grad forlader Los Angeles. Under en samtale med sin tidligere producer Jeff Ross på podcasten Conan O’Brien Needs A Friend forklarede komikeren, hvordan de høje omkostninger i Californien tvinger produktionsselskaber til at søge andre steder – herunder udlandet.

O’Brien, der tidligere har været vært for Oscars to gange, fortalte om en aflyst sketch til årets prisuddeling. Ideen gik ud på, at han rullede rundt med ni golden retrievere efter en reklamepause, hvorefter hundene hurtigt blev rullet af med lintrollere, inden han fortsatte med at uddelte priser. Men da prisen for det lille indslag blev oplyst, stod det klart, hvorfor produktionen bliver dyrere og dyrere.

«En af producerne sagde: ‘Det bliver utroligt dyrt.’ Jeg spurgte: ‘Rigtigt? Bare nogle få hunde?’ Hun svarede: ‘Reglerne siger, at hver hund skal vænnes til de andre, så de skal bo sammen i to uger, inden de kan være på kamera sammen. Og når de bor sammen, skal deres trænere også bo med dem.’ Hun gennemgik alle detaljerne, og prisen endte med at blive så høj som en Porsche – omkring 30.000 dollar.»

O’Brien pointerede, hvordan reglerne og omkostningerne har ændret sig siden 1990’erne, hvor man kunne improvisere og gennemføre vilde idéer med kort varsel. «I det øjeblik med hundene indså jeg, hvorfor folk vælger at rejse til Budapest for at filme noget.»

Selvom O’Brien for længst har forladt det traditionelle late-night-tv, følger han stadig med i branchens udfordringer. I marts deltog han i Michelle Obamas podcast, hvor han diskuterede seneste tiders problemer for late-night-programmerne. Med den nuværende politiske og samfundsmæssige splittelse er det svært at finde humor i nyhederne, påpegede han.

«Tingene er så splittede lige nu, og det må være en rigtig svær opgave at lave underholdning af det. Jeg har medfølelse med dem, der skal finde ud af, hvad der er sjovt, for som borger tænker jeg hver morgen: ‘Intet af det her giver mig glæde eller får mig til at grine.’ Hvis du laver et af disse shows, hvordan undgår du så ikke at tale om det?»