Når fake accenter bliver til filmhistorie – på den forkerte måde

At spille en rolle med en troværdig accent er en af de største udfordringer for skuespillere. Selvom det er forståeligt, at ikke alle kan mestre enhver dialekt, ender nogle forsøg så dårlige, at de bliver legendarisk dårlige. I stedet for at fordybe os i historiens univers, bliver vi distraheret af den uægte udtale. Alligevel kan det være underholdende at se disse præstationer – og nogle gange endda pinagtige.

De mest kritiserede fake accenter gennem tiden

1. Dick Van Dyke – Mary Poppins (1964)

Dick Van Dykes overdrevent Cockney-agtige udtale i Mary Poppins er blevet en af de mest hårt kritiserede fake accenter i filmhistorien. Selv årtier senere bliver den stadig latterliggjort.

2. Keanu Reeves – Bram Stoker’s Dracula (1992)

I Francis Ford Coppolas gyserklassiker kæmpede Reeves med den engelske accent. Resultatet blev så uægte og distraherende, at det trak fokus væk fra resten af filmen.

3. Sean Connery – The Hunt for Red October (1990)

Connery spillede en litauiskfødt sovjetisk ubådskaptajn – men lød utvetydigt skotsk hele vejen igennem. En af de mest underholdende uægte accenter i filmhistorien.

4. Don Cheadle – Ocean’s Eleven (2001)

Cheadles forsøg på en Cockney-accent i Ocean’s Eleven blev hårdt kritiseret af både publikum og anmeldere. Den er siden blevet et af filmens mest mokede elementer.

5. Nicolas Cage – Con Air (1997)

Cages sydstatsaccent i Con Air svinger ustabilt mellem stærke og svage udtryk. Det tilføjer endnu et lag af kaos til den allerede overdrevent actionfyldte film.

6. Cameron Diaz – Gangs of New York (2002)

Diaz’ forsøg på en irsk accent i Martin Scorseses historiske drama blev modtaget med skepsis. Mange mente, at den ikke holdt mål i forhold til de andre skuespilleres mere troværdige præstationer.

7. Ewan McGregor – Angels & Demons (2009)

McGregors italienske accent som Camerlengo Patrick McKenna forsvandt og dukkede op igen i løbet af filmen. Nogle gange var den helt væk midt i dramatiske scener.

8. Dennis Quaid – Wyatt Earp (1994)

Quaids sydstatsaccent i Wyatt Earp blev overdrevet og inkonsistent, især i scener med skuespillere, der brugte mere naturlige vestlige dialekter.

9. Leonardo DiCaprio – Blood Diamond (2006)

Selvom mange roste DiCaprios indsats, forblev hans rhodesiske accent omdiskuteret. Især blandt dem, der kendte de specifikke regionale talevaner.

10. Mickey Rooney – Breakfast at Tiffany’s (1961)

Rooneys overdrevede og karikerede japanske accent og præstation er blevet en af de mest ubehagelige og racistiske eksempler på fake accenter i Hollywoods historie.

11. Tom Cruise – Far and Away (1992)

Cruises irske accent svinger dramatisk gennem hele filmen. Det bliver særligt forstyrrende i følelsesmæssige scener, hvor accenten bliver inkonsistent.

12. Emma Watson – The Perks of Being a Wallflower (2012)

Watsons amerikanske accent er blevet peget ud af mange. Nogle mente, at hendes naturlige engelske udtale gennemsivede i vigtige følelsesmæssige øjeblikke.

13. Forest Whitaker – The Crying Game (1992)

Whitakers irske accent blev et fokuspunkt i filmen – men på den forkerte måde. Præstationen stod ud, og ikke på en god måde.

14. Arnold Schwarzenegger – Kindergarten Cop (1990)

Schwarzeneggers forsøg på en tysk accent i Kindergarten Cop blev hårdt kritiseret for at lyde mere som en parodi end en troværdig udtale.

15. Gwyneth Paltrow – Shakespeare in Love (1998)

Paltrows forsøg på en elizabethansk engelsk accent blev målt med skepsis. Mange mente, at den lød mere som en moderne udgave end en historisk troværdig.

Hvorfor bliver nogle accenter så dårlige?

Der kan være mange grunde til, at en accent bliver pinagtig dårlig. Nogle gange skyldes det manglende forberedelse, andre gange er det et spørgsmål om, at skuespilleren ikke er villig til at ofre tid på at mestre dialekten. I nogle tilfælde kan det også handle om, at instruktøren eller produktionsholdet ikke prioriterer accenten nok.

Uanset årsagen er det tydeligt, at en dårlig accent kan ødelægge en ellers god film. Men på den anden side kan det også være underholdende at se – og det er måske derfor, at disse præstationer bliver husket i årtier.

Kan fake accenter redde en film?

I sjældne tilfælde kan en veludført accent faktisk bidrage til en films troværdighed og dybde. Men når det går galt, bliver det hurtigt til et mindepunkt, som publikum ikke kan slippe. Det viser, hvor vigtigt det er for skuespillere at forberede sig grundigt – eller overlade rollen til en, der allerede taler dialekten.

"En dårlig accent kan trække fokus væk fra en ellers stærk præstation og gøre det svært for publikum at fordybe sig i historien."