Demokratiets fremtid: Sådan kan demokratiet reddes i 2029

Præsidentstyre er demokratiets største udfordring

I en nylig samtale på programmet Right Now With Perry Bacon diskuterede to amerikanske politologer, Lee Drutman og Mark Copelovitch, hvordan præsidentstyre underminerer demokratiet. Deres analyse peger på strukturelle problemer, der går langt ud over den amerikanske kontekst.

Hvorfor præsidentstyre er farligt for demokratiet

Ifølge Copelovitch, der er professor i international politisk økonomi ved University of Wisconsin, stammer problemet fra en klassisk analyse af den spanske politolog Juan Linz. I sin artikel The Perils of Presidentialism fra 1990 påpeger Linz, at præsidentstyre gør det næsten umuligt at stille den udøvende magt til ansvar.

I parlamentariske systemer, som i Storbritannien, kan parlamentet hurtigt fjerne en premierminister gennem et tillidsvotum. Dette skaber en klar ansvarskæde. I USA derimod er præsidenten isoleret fra kongresmagten, hvilket gør det svært at afsætte en præsident, der begår lovbrud eller overtræder forfatningen.

"Præsidentstyre skaber en dobbelt legitimitet, hvor præsidenten og parlamentet begge kan gøre krav på magten. Det fører til en fastlåst situation, hvor ingen kan holdes ansvarlig," forklarer Copelovitch.

Eksempler fra både USA og Europa

Copelovitch fremhæver, at problemet ikke kun er amerikansk. Selv i Storbritannien, som har et parlamentarisk system, har landet oplevet ustabilitet under premierminister Liz Truss, hvor hendes kortvarige embedsperiode viste, hvor sårbare parlamentariske systemer kan være, når de ikke fungerer optimalt.

Drutman, der forsker i politiske partier og reformer ved New America Foundation, tilføjer, at USA’s system er særligt sårbart, fordi præsidenten både er statsoverhoved og regeringsleder. Dette skaber en magtkoncentration, der kan føre til autoritære tendenser, især når præsidenten nægter at acceptere valgresultater, som set under Donald Trump.

Hvordan kan demokratiet reddes?

Begge forskere peger på flere løsninger for at styrke demokratiet:

• Ændring af valgsystemet: Overgang til proportional repræsentation for at sikre, at flere stemmer bliver hørt i parlamentet.
• Styrket parlamentarisk kontrol: Reducere præsidentens magt og give kongres større indflydelse over udnævnelser og lovgivning.
• Konstitutionelle reformer: Fjerne præsidentens mulighed for at blokere lovgivning gennem vetoer i visse tilfælde.
• Uafhængige institutioner: Styrke uafhængige domstole og valgmyndigheder for at forhindre magtmisbrug.

Drutman understreger, at disse ændringer ikke kun er teoretiske. Land som New Zealand og Canada har gennemført lignende reformer med succes, hvilket har ført til mere stabile og repræsentative regeringer.

Hvad betyder dette for USA?

Ifølge forskerne er USA’s nuværende system ikke bæredygtigt på lang sigt. Den politiske polarisering og manglende evne til at løse problemer som gældskrisen og klimapolitikken er direkte forbundet med præsidentstyrets strukturelle svagheder.

Copelovitch konkluderer: "Vi står over for et valg: Enten reformerer vi systemet nu, eller vi risikerer at se demokratiet blive yderligere undermineret af fremtidige præsidenter, der udnytter systemets svagheder."

Kan demokratiet overleve uden reformer?

Begge forskere er enige om, at USA’s demokratiske system er truet, men at der stadig er tid til at handle. Drutman peger på, at den amerikanske offentlighed begynder at forstå behovet for reformer, især efter begivenheder som stormen på Kapitoliet i 2021.

"Problemet er ikke kun Trump eller en enkelt præsident. Det er systemet selv. Og indtil vi ændrer det, vil vi fortsat se demokratiske normer blive udhulet," siger Drutman.