Præsident Donald Trumps pludselige tilbagetrækning af amerikanske tropper fra Europa fortsætter. Pentagon har denne uge aflyst en planlagt udsendelse af en pansret brigade til Polen, skriver The Wall Street Journal. En del af udstyret og tropperne var allerede på vej, da ordren om aflysning blev givet.
Beslutningen kommer efter, at flere europæiske lande har afvist at støtte Trumps aggressive linje over for Iran. Nu vender USA i stedet blikket mod Kina, hvor Trump for nylig deltog i et topmøde med præsident Xi Jinping i Beijing.
En moderne kowtow i Den Forbudte By
I 1859 nægtede den amerikanske ambassadør John Ward at udføre den traditionelle kowtow-hilsen for den kinesiske kejser – en handling, der kostede ham mødet. I dag kræver Kina ikke længere, at fremmede ledere knæler og rører panden mod gulvet. Alligevel var der tegn på, at den gamle skik lever videre, blot i en moderne udgave.
Da Trump ankom til Den Store Folkehal i Beijing, blev han modtaget med æresvagt, rækker af jublende børn og en 21-skuds salut. Xi hilste ham professionelt, men Trump svarede med personlig beundring: „Jeg har så stor respekt for Kina og det arbejde, I har udført. De er en stor leder. Jeg siger det til alle, De er en stor leder.”
Trump roste også de kinesiske børn, som var blevet samlet for at hylde ham med tvungen begejstring: „Jeg var særligt imponeret over de børn. De var glade, smukke og fantastiske.”
Stort topmøde – eller en skrumpet begivenhed?
Trump pralede med, at topmødet var „det største nogensinde“, og at „folk i USA ikke taler om andet“. Men virkeligheden ser anderledes ud. Politico kalder mødet for „det skrumpende topmøde“, da Trumps ambitioner er faldet fra en „stor aftale“ til en bøn om hjælp til at genåbne Hormuzstrædet.
„Det er ikke et topmøde, der kommer til at ændre historiens gang. Det er et topmøde, hvor USA beder Kina om hjælp til at løse en regional konflikt, som USA selv har været med til at eskalere.” – Politico
Mens Trump hylder Xi og de kinesiske børn, trækker USA samtidig tropper tilbage fra Europa. Spørgsmålet er, om dette er en moderne form for kowtow – eller blot endnu et eksempel på Trumps udenrigspolitik, hvor hensynet til egen prestige vejer tungere end strategiske beslutninger.