Den 23. april 1985 blev en afgørende dag for amerikanske borgere med handicap, da USA's Højesteret behandlede sagen Cleburne v. Cleburne Living Center, Inc.
Sagen drejede sig om en lokal myndigheds afslag på at udstede en byggetilladelse til et plejehjem for mennesker med udviklingshæmning. Myndigheden begrundede afslaget med, at plejehjemmet ville påvirke ejendomsværdierne negativt og skabe uro i nabolaget. Ejeren af plejehjemmet, Cleburne Living Center, Inc., anlagde herefter sag mod byen Cleburne i Texas.
Højesteret skulle afgøre, hvorvidt byens afslag udgjorde en diskrimination på grundlag af handicap i strid med Section 504 i Rehabilitation Act fra 1973. Denne paragraf forbyder diskrimination på grundlag af handicap i programmer, der modtager føderal støtte.
Under behandlingen af sagen blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt handicappede udgjorde en beskyttet klasse under den amerikanske forfatnings lighedsbeskyttelse. Højesteret måtte vurdere, om byens handlinger var baseret på fordomme eller rationelle overvejelser.
Højesterets afgørelse og dens betydning
Den 26. juni 1985 afsagde Højesteret en enstemmig dom, der gav Cleburne Living Center medhold. Domstolen fastslog, at byens afslag var baseret på irrationel frygt og fordomme snarere end saglige grunde. Domstolen afviste samtidig at udvide beskyttelsen under Section 504 til at omfatte private aktører som Cleburne Living Center.
Selvom dommen ikke udvidede beskyttelsen direkte, blev den alligevel en milepæl. Den sendte et klart signal om, at diskrimination på grundlag af handicap ikke ville blive tolereret, og den banede vejen for senere lovgivning, herunder Americans with Disabilities Act (ADA) fra 1990.
Arven efter Cleburne-sagen
Cleburne v. Cleburne Living Center, Inc. er i dag en af de mest citerede sager inden for amerikansk handicapret. Dommen har haft stor indflydelse på fortolkningen af handicapbeskyttelse og har været afgørende for udviklingen af lovgivning, der sikrer lige rettigheder for mennesker med handicap.
Sagen illustrerer også vigtigheden af at udfordre uretfærdige beslutninger og kæmpe for rettigheder, der ofte overses. Den minder os om, at juridiske kampe kan ændre samfundet og skabe præcedens for fremtidige generationer.