USA's højesteret nægter at stoppe omtegning af valgkredse i Virginia

USA’s højesteret har afvist at stoppe en afgørelse fra Virginias højesteret, der omtegner kongresdistrikter til det kommende valg i 2026. Den amerikanske højesteret meddelte tirsdag, at den ikke vil give en stay – dvs. en midlertidig udsættelse – af dommen, som kræver, at staten gennemfører valget med de nye grænser.

Beslutningen betyder, at Virginias kongresvalg i 2026 skal afholdes med de nye valgkredse, selvom borgerne tidligere har forkastet ændringen ved en folkeafstemning. Virginias højesteret havde tidligere erklæret en forfatningsændring, der tillod delstatsforsamlingen at tegne nye kongreskort, for ugyldig på grund af en påstået procedurefejl.

Procesfejl eller magtfordrejning?

Ifølge Virginias højesteret havde delstatsforsamlingen ikke overholdt en bestemmelse i delstatens forfatning, der kræver, at en forfatningsændring skal vedtages inden næste almindelige valg, inden den kan sendes til folkeafstemning. Højesteret hævdede, at begrebet ”valg” i forfatningen ikke blot dækker selve valgdagen i november, men hele den tidlige afstemningsperiode, der begynder i september.

Denne tolkning blev imidlertid kritiseret af amerikanske jurister og embedsmænd, der hævder, at beslutningen overtræder føderal lovgivning. Ifølge 2 U.S.C. § 7 fastsætter den amerikanske kongres nemlig, at valget til Repræsentanternes Hus skal afholdes på en enkelt dag i november. Dermed ville Virginias højesterets afgørelse stride mod føderal lovgivning.

Føderale indgreb i delstatsanliggender

I en erklæring fra USA’s højesteret blev det understreget, at Virginias højesterets afgørelse krænker to centrale principper i amerikansk ret. For det første baserede domstolen sin afgørelse på en fejlagtig fortolkning af føderal lovgivning. For det andet overtog den magt, der ifølge forfatningen tilkommer delstatslovgiveren, ved at definere begrebet ”valg” på en måde, der modsiger dennes klare tekst.

Ifølge højesteret er der stor sandsynlighed for, at sagen vil blive taget op til endelig behandling, og at dommen fra Virginias højesteret vil blive omstødt. Dermed kan de nye kongresdistrikter blive godkendt alligevel, på trods af den tidligere folkeafstemning.

Konsekvenser for det amerikanske valgssystem

Sagen rejser spørgsmål om balancen mellem føderal og delstatsmæssig kompetence inden for valgretlige spørgsmål. Tidligere har USA’s højesteret i sagen Moore v. Harper (2023) fastslået, at delstaternes højesteretter ikke frit kan definere regler for føderale valg. Denne sag anses for at være en yderligere bekræftelse af dette princip.

Beslutningen i Virginia kan få betydning for andre delstater, hvor lignende stridigheder om valgkredse og forfatningsændringer pågår. Det ventes, at sagen vil blive fulgt nøje af både politiske og juridiske kredse i USA.