Francis Bacons visionære idéer: Da ingeniører formede den videnskabelige revolution

I 1627, blot ét år efter filosoffen og statsmanden Francis Bacons død, udkom hans korte, men tankevækkende fortælling The New Atlantis. Historien handler om et skib, der driver i land på den ukendte ø Bensalem, hvor øens hjerte udgøres af Salomon’s House – en institution dedikeret til at udforske "kendskabet til årsager og hemmelige bevægelser i tingene" samt at realisere "alle mulige ting".

Bacons vision var banebrydende: En videnskab baseret på skepsis, empiri og det princip, at forståelse og skabelse udgør én og samme stræben. Salomon’s House var langt mere end et studie fyldt med kuriositeter. Det rummede dybe kældre til køling, høje tårne til astronomi, lydhuse til akustiske eksperimenter, maskinhuse og optiske laboratorier. Beboerne bar titler, der i dag lyder futuristiske: Lyshandlere, Pionerer, Kompilatorer og Fortolkere af Naturen.

Bacon havde imidlertid ikke skabt sin vision ud af ingenting. Han havde mødt eller iagttaget ingeniører, hvis arbejde viste, at en sådan institution godt kunne eksistere. To af dem stod særligt frem: den hollandske ingeniør Cornelis Drebbel og franskmanden Salomon de Caus. Deres opfindelser demonstrerede, hvordan disciplineret konstruktion og testning kunne omforme vores viden om verden.

Ingeniører baner vejen for videnskaben

Drebbel ankom til England omkring 1604 på kong James I’s invitation. Hans dristige opfindelser vakte hurtigt opsigt. I begyndelsen af 1620’erne præsenterede han en næsten fantastisk konstruktion: En båd, der kunne dykke ned under Themsen og dukke op igen timer senere, transporterende passagerer fra Westminster til Greenwich. Nutidige beskrivelser nævner rør, der nåede op til overfladen for at tilføre luft, mens senere kilder hævder, at Drebbel havde fundet kemiske metoder til at genoprette ilten. Han forbedrede sit undervandsfartøj gennem gentagne tests og justeringer.

Blandt hans andre opfindelser var en evighedsmaskine drevet af varme og lufttryksændringer, en kviksølvregulator til æginkubation og avancerede mikroskoper.

De Caus, der ankom til England omkring 1611, skabte enestående springvand, der forvandlede kongelige haver til levende scener. Besøgende undrede sig over, hvordan statuer bevægede sig og fugle sang i automatiske anordninger drevet af vand, mens skjulte rør og pumper skabte storslåede springvand og mytiske scener. I 1615 udgav han Les Raisons des Forces Mouvantes, en illustreret vejledning i vand- og luftdrevne mekanismer som dyser, hydrauliske orgler og mekaniske figurer. Hans arbejde adskilte sig ved skala og spektakel: Han udnyttede gamle fysiske principper til at skabe hofteater af højeste klasse.

Fra værksteder til videnskabelig revolution

Drebbels lufttætte undervandsbåde og systematiske forsøg afspejler sig i bevægelsesstudier og miljøkamre i Salomon’s House. De Caus’ melodiske springvand og skjulte mekanismer minder om institutionens akustiske eksperimenter og optiske illusioner. Fra sådanne håndgribelige værksteder drog Bacon den erkendelse, at pålidelig viden opstår gennem arbejde inden for materielle rammer – gennem ihærdig konstruktion og testning. På Bensalem forestiller han sig et helt samfund organiseret omkring dette princip.

Ud over at inspirere Bacons fiktion, bidrog figurer som Drebbel og de Caus til at forme hans spirende filosofi. I 1620 udgav Bacon Novum Organum, hvor han kritiserede traditionelle filosofiske metoder og argumenterede for en ny måde at undersøge naturen på. Han pegede på opfindelser som bogtrykkerkunsten, krudtet og kompasset som eksempler på, hvordan praktisk anvendelse kunne drive videnskabelig udvikling fremad.