Hvert år i marts sender byer og kommuner i Massachusetts ud med regninger for bilafgift. Denne afgift fungerer som en årlig ejendomsskat, men gælder for køretøjer, som staten har registreret – herunder biler, trailere og både.

Det særlige ved bilafgiftsregningerne er, at de ankommer stort set samtidig for alle, uanset hvornår køretøjet blev registreret. Det betyder, at man ikke kan undgå at blive mindet om, hvor mange biler man egentlig ejer – også selvom nogle står på lager. I år modtog jeg 12 regninger, hvilket er en reduktion fra 14 sidste år.

Regningerne i sig selv er ikke specielt dyre. De beregnes som 2,5 procent af køretøjets fuldt afskrevne værdi. Når en bil er fem år eller ældre, betragter staten den som 90 procent afskrevet. For eksempel:

  • En 20 år gammel bil, der oprindeligt kostede 300.000 kr., har en afskrevet værdi på 30.000 kr. Afgiften bliver dermed 750 kr. (2,5 procent af 30.000 kr.).
  • En 60 år gammel bil, der oprindeligt kostede 35.000 kr., giver en afgift på blot 87,50 kr.
  • En luksusbiler som en Jaguar XKR fra 2014 med en nyprist på 975.000 kr., vil koste 2.440 kr. årligt i bilafgift.

For mig er den dyreste afgift i år på 1.030 kr. for en BMW 530i fra 2003. Beregner man baglæns, svarer det til en afskrevet værdi på 41.200 kr. – hvilket faktisk er tæt på bilens oprindelige pris. Den næsthøjeste afgift er på 950 kr. for en Nissan Armada, hvilket i mine øjne er en stor forskel.

På den positive side er afgifterne for de ældre biler så lave, at det næsten er komisk. Den samlede årlige udgift for alle 12 biler, inklusive de daglige biler, løber op i 6.180 kr. Det svarer næsten til prisen på en almindelig reparationsregning, hvis man skulle betale en mekaniker for et større arbejde.

Da jeg alligevel skulle have styr på mine udgifter til skatteopgørelsen, besluttede jeg mig for at beregne de faste omkostninger ved at eje bilerne – eksklusive forbrug som benzin og sliddele.

Kilde: Hagerty