Jamie Raskins skarpe Trump-kritik afslører mediesamfundets dobbeltmoral

Et af de mest opsigtsvækkende medieudvekslinger i kølvandet på den voldsomme hændelse ved White House Correspondents' Dinner var samtalen mellem CNN's vært Dana Bash og kongresmedlem Jamie Raskin. Bash stillede Raskin et direkte spørgsmål: Bør demokratiske ledere tænke sig om to gange, når de bruger skarp retorik mod præsident Trump, nu hvor en bevæbnet gerningsmand har angrebet arrangementet?

Raskin afviste anklagen og understregede, at hans kritik udelukkende retter sig mod Trumps politikker – ikke mod personen. Han påpegede samtidig, at Trump konsekvent betegner medieansatte som »folkets fjender«, en formulering som Bash indrømmede var uacceptabel. Diskussionen endte med, at begge sider erklærede sig som vindere, som det ofte sker i sådanne korte tv-dueller.

Men bag denne overfladiske udveksling gemmer sig en langt mere alvorlig problemstilling: Mediernes tolerance over for Trumps autoritære adfærd og demokratiske partiers manglende mod til at konfrontere dette fænomen.

Republikanerne har forsøgt at skyde skylden for skudepisoden på demokratisk retorik mod Trump. Bash' spørgsmål til Raskin afspejlede indirekte dette synspunkt:

• Bash: »I og jeres demokratiske kolleger har brugt skarp retorik mod præsidenten. Tænker I over det, når sådanne hændelser indtræffer?«
• Raskin: »Hvilken retorik har du i tankerne?«
• Bash: »At han er forfærdelig for landet og lignende.«

Raskins svar afslørede imidlertid en dybere pointe. Da Bash spurgte, om demokratisk retorik bar ansvar for hændelsen, svarede han, at han kritiserer politikker – eksempelvis dem, der førte til dødsfald blandt demonstranter i Minneapolis. Derefter kom det afgørende:

Raskin: »Jeg har aldrig kaldt pressen for »folkets fjender«. Jeg mener, pressen er folkets bedste venner – det står endda i Første Tillægsartikel. Vi har brug for pressen som en vågen vagthund overfor alle niveauer af regering – føderal, statslig, lokal. Alt sammen.«

Bash: »Det er jeg ikke uenig i.«

Raskins bemærkning var ikke blot en konstatering af Trumps sprogbrug. Han rettede indirekte et kritisk blik mod Bash og hele medieverdenen. Med sit svar understregede han, at Trumps projekt ikke blot handler om skarp retorik – det er et systematisk angreb på pressens rolle i det amerikanske demokrati. Han pegede på, at Trump aktivt forsøger at underminere den uafhængige presses funktion som kontrolinstans over magthaverne – en funktion, som medieansatte som Bash har viet deres karriere til at forsvare.

Raskin gjorde dermed klart, at demokratiske ledere og medierne burde stå sammen i forsvaret af den frie presse. Spørgsmålet er imidlertid, hvorfor demokratiske politikere så sjældent tager dette op – og hvorfor medierne fortsat tolererer Trumps angreb på deres egen eksistensberettigelse.