Der findes en velkendt historie om, hvordan Lena Dunham oprindeligt præsenterede idéen til *Girls*. Ifølge myten skrev hun pitchet på bagsiden af en cocktailserviet – uden egentlig handling eller færdige karakterer, og med en tone, der lå et sted mellem *Gossip Girl* og *Sex and the City*. Serien skulle handle om de typer af piger, Dunham kendte og omgikkes med i New York, hvor hun som 23-årig lavede webserier i SoHo.

Denne historie om cocktailservietten er blevet et symbol på hendes karriere – enten som bevis på hendes lette genialitet eller som et udtryk for den privilegerede baggrund, der har formet hendes succes. Men i sin nye memoir, Famesick, afslører Dunham, at historien ikke er sand.

"Jeg skrev det faktisk på min brors computer, som jeg havde lånt til turen," skriver hun.

Dunham indrømmer, at hendes navn længe har været mere end blot hendes eget – det er blevet en betegnelse for en hel livsstil og arv. Hun accepterer, at berømmelsen har defineret hende, og at det er prisen for den succes, hun har opnået. Men nu ønsker hun at fortælle sin egen side af historien.

Famesick er en detaljeret, udmattende og ærlig beretning om hendes 15 år lange rejse. Den starter med hendes tidlige år som uafhængig filminstruktør i New York, fortsætter gennem hendes ophold i rehabilitering på grund af en afhængighed af Klonopin og slutter med hendes nye liv i London sammen med sin mand, musikeren Luis Felber.

Kilde: Defector