Massedemonstrationer i Syden: Stemmerett og valgkredse i fokus

En koordineret bølge af demonstrationer og aktioner er under opsejling i det amerikanske Syd, hvor aktivister og borgerrettighedsgrupper forbereder en landsdækkende 'Sommer af handling' med optog, der starter i weekenden. Baggrunden er en intensivering af striden om valgkredse, stemmerettighed og politisk repræsentation, som topper i takt med, at flere delstater nu tegner nye valgkort op til midtvejsvalget i november og præsidentvalget i 2028.

Den afgørende udvikling kom i slutningen af april, da USA’s højesteret indskrænkede Voting Rights Act og dermed gjorde det sværere at anfægte valgkredse på grundlag af racebetinget diskrimination. Samtidig har republikansk ledede delstater som Tennessee og Alabama iværksat sidste-minut-redistricteringer, der især rammer demokratisk dominerede områder med stor andel af sorte vælgere.

I Georgia har guvernør Brian Kemp indkaldt til et ekstraordinært møde for at tegne nye valgkredse allerede til 2028, mens Mississippis guvernør Tate Reeves har varslet, at delstaten vil gennemføre en ny opdeling af valgkredse forud for 2028 – blandt andet med det formål at svække det demokratiske mandat for kongresmedlem Bennie Thompson.

Selma som symbolsk epicenter

I byen Selma, Alabama, er aktivister i fuld gang med at planlægge optog, der knytter an til Bloody Sunday og Edmund Pettus Bridge – begivenheder, der i 1965 markerede et vendepunkt i borgerrettighedsbevægelsen. Arrangementerne skal ses som en fortsættelse af den historiske kamp for lige rettigheder.

«Dette er en opfordring til handling,» siger LaTosha Brown, medstifter af Black Voters Matter, under et nationalt planlægningsmøde forud for lørdagens begivenhed.

Aktiviteterne breder sig også til Texas, hvor yngre sorte vælgere mobiliseres af stigende leveomkostninger og bekymring for manglende politisk indflydelse. Landsdækkende netværk og koalitioner som Day of Action koordinerer optog, undervisningsforløb og græsrodsmobiliseringer på tværs af flere delstater.

Kritik af demokratisk tilbagegang

Arndrea Waters King, en central skikkelse i borgerrettighedsbevægelsen, fremhæver, at tilbagevenden til Selma også er en mulighed for at «samles og genforpligte os» i lyset af de hastigt skiftende kampe om stemmerettighed. «Virkeligheden er, at det nu er vores tur i den lange march mod frihed,» siger hun.

Hendes mand, Martin Luther King III, stiller imidlertid spørgsmålstegn ved, hvorvidt amerikanerne for alvor konfronterer de strukturelle udfordringer, som demokratiet står overfor: «Hvordan bekæmper man et system, der aktivt bliver manipuleret til ikke at fungere?»

Samtidig forsøger tidligere præsident Donald Trump at vinde tilslutning blandt sorte vælgere, trods racistiske udtalelser og videoer samt politiske tiltag, som kritikere hævder underminerer stemmerettighed og historisk anerkendelse af slaveriets ar. En gennemgang af nylige meningsmålinger viser, at den stærke tilslutning til Demokraterne blandt sorte vælgere – som begyndte med John F. Kennedys præsidentkampagne i 1960 og toppede med Barack Obamas valg i 2008 – er begyndt at svækkes.

Sydens dobbeltrolle som vækstcenter og slagmark

Den amerikanske Syd har i de senere år udviklet sig til både et befolkningsmæssigt vækstcentrum og en politisk slagmark. Konflikterne om repræsentation og stemmerettighed får derfor stadig større betydning for magtfordelingen i Washington.

«Vi står over for begyndelsen på en sommer med aktioner,» siger Marc Morial, præsident for National Urban League. «Det kræver vedvarende pres og agitation. Der vil blive gennemført aktioner flere steder i løbet af sommeren.»

Han advarer samtidig om, at de fulde konsekvenser af højesteretsdommen endnu ikke er blevet mærkbare: «Først når 10 til 15 sorte kongresmedlemmer mister deres pladser, vil vi forstå omfanget.»

Lisa Graves, medstifter af Court Accountability, betegner højesterets afgørelse som «et gigantisk grønt lys» for lovgivere til hurtigt at gennemføre nye valgkredse.