New Yorks borgmester og byrådets formand udskyder budgetfrist for at lukke milliardhullet

Borgmester og byrådets formand enes om at udskyde budgetfrist

New York Citys borgmester Zohran Mamdani og byrådets formand Julie Menin har besluttet at udskyde fristen for, hvorn borgmesteren skal fremlægge et udkast til byens budget. Den oprindelige deadline var 1. maj, men nu ventes forslaget først senere på året. Begge parter arbejder på at finde løsninger på byens økonomiske udfordringer, herunder et 5,4 milliarder dollars stort budgetunderskud.

Fælles krav om statslig støtte og skattereform

Mamdani og Menin planlægger at offentliggøre en fælles erklæring, hvor de blandt andet kræver mere statslig støtte gennem State Aid to Municipalities (AIM). Derudover ønsker de at ændre pass-through entity tax (PTET), en frivillig skat for visse virksomheder, som forventes at generere yderligere 1 milliard dollars i indtægter.

PTET er en statslig skat, som visse virksomheder kan betale for at reducere ejernes føderale skattebyrde. Ifølge en analyse fra Manhattan Institute nyder næsten udelukkende millionærer godt af denne ordning. Det gør den til et oplagt mål for Mamdani, som tidligere har lovet at hæve skatterne for højindkomstgrupper og store virksomheder for at finansiere nye udgifter.

Statsens rolle i skattepolitikken

New York City kan imidlertid ikke selv hæve indkomst- eller selskabsskatter uden statslig godkendelse. Guvernør Kathy Hochul har hidtil modsagt sig at tillade sådanne skatteforhøjelser. Hun har dog foreslået en skat på luksuslejligheder over 5 millioner dollars, som forventes at indbringe omkring 5 millioner dollars årligt.

Forslaget om at ændre PTET ses som et forsøg på at beskatte de rige uden at hæve de generelle indkomstskatter. Mamdani håber dermed at undgå de negative konsekvenser, der kan følge med direkte skatteforhøjelser, såsom fraflytning af velhavende borgere og virksomheder.

Den vedvarende økonomiske udfordring

Uanset hvilke skatteforhøjelser Mamdani måtte gennemføre, løser det ikke byens grundlæggende økonomiske problemer. Citizens Budget Commission, en uafhængig økonomisk tænketank, forudser, at byens budgetunderskud kan vokse til 10 milliarder dollars inden for de næste par år. Dette skyldes primært de stadigt stigende omkostninger til eksisterende programmer.

Hver gang byens ledelse lukker et økonomisk hul, opstår der snart et nyt. Derudover er der grænser for, hvor meget der kan hentes ind ved at beskatte de rigeste. På længere sigt risikerer Mamdani at drive velhavende borgere og virksomheder ud af byen. New York Citys millionærer udgør mindre end 1 procent af skatteyderne, men betaler 37 procent af byens indkomstskatter.

Hvad bliver næste skridt?

Mamdani står nu over for et valg: Skal han fortsætte med at føre en aggressiv skattepolitik rettet mod de rigeste, eller skal han søge alternative løsninger for at stabilisere byens økonomi på lang sigt? Uanset hvad bliver presset for at finde nye indtægtskilder vedvarende.