Pentagon kræver 1.500 milliarder kroner – men har ingen plan for krigen i Iran

For første gang siden USA indledte luftangreb på Iran for to uger siden, stod landets militærledere i dag ansigt til ansigt med Kongressen. Konklusionen var klar: Der findes ingen gennemført plan for, hvordan krigen skal afsluttes. Til gengæld foreligger der et forslag om at give Pentagon en ekstra bevilling på 1.500 milliarder kroner inden 2027.

Under høringen i Repræsentanternes Hus’ forsvarsudvalg fremlagde forsvarsminister Pete Hegseth, general Dan Caine og hæren’s økonomichef Jules Hurst argumenter for det massive budgetforslag. Ifølge dem er det afgørende for amerikansk sikkerhed at finansiere Pentagon med yderligere 500 millioner dollars årligt – ud over det allerede rekordstore budget på over 1.000 milliarder kroner, som blev nået i 2026.

Hegseth hævdede, at pengene skal sikre opbygningen af et «dødeligt arsenal af frihed», der både kan sikre amerikansk dominans og drive den økonomiske vækst. Formanden for forsvarsudvalget, repræsentant Mike Rogers (R-AL), understregede behovet for flere midler med en matematisk begrundelse: Kina har netop øget sit forsvarsbudget med 7 procent, og ifølge Rogers bruger USA nu en mindre andel af sit BNP på forsvar end alle sine modstandere. «Siden Anden Verdenskrig har vores forsvarsudgifter som andel af BNP været faldende, selvom de i absolutte tal er steget markant,» sagde Rogers.

Han tilføjede, at USA «mangler ammunition, skibe, fly og autonome systemer» for at kunne afskrække fremtidige konflikter effektivt. «Teknologien udvikler sig hurtigt, og krigsførelsen ændrer karakter. Vi har brug for større investeringer for at sikre fremtidens kapaciteter,» fastslog Hegseth.

Repræsentant Adam Smith (D-WA) påpegede imidlertid, at Pentagon endnu ikke har fremlagt et estimat for, hvor mange ressourcer krigen i Iran reelt kræver. For første gang gav økonomichef Hurst et officielt svar: omkring 25 milliarder kroner på 60 dage – svarende til over 400 millioner kroner dagligt. Uafhængige forskere vurderer imidlertid, at omkostningerne kan være næsten dobbelt så høje.

Ifølge Irans sundhedsministerium er over 3.000 civile og soldater blevet dræbt siden USA og Israel indledte bombekampagnerne i slutningen af februar. Da Hegseth blev spurgt om, hvordan krigen påvirker amerikanske familiers udgifter til brændstof og fødevarer, afviste han spørgsmålet som et «fidusespørgsmål».

Flere kongresmedlemmer pressede ham om en exit-strategi, men uden resultat. «Deres atomfaciliteter er blevet ødelagt og ligger nu under jorden. Vi måtte starte denne krig for 60 dage siden, fordi...»