Præsident Donald Trump har for nylig indrømmet, at hans toldpolitik har medført højere priser for amerikanske forbrugere. I et forsøg på at afbøde den voksende utilfredshed blandt vælgerne foreslår han nu en midlertidig afgift på benzin samt lempelse af tolden på importeret oksekød.

Under et interview på MSNBC med vært Katy Tur kritiserede Trumps økonomiske rådgiver, Kevin Hassett, den stigende kreditforbrug som et bevis på en «stærk økonomi». Hassett hævdede, at forbrugerne blot udnytter gunstige lånevilkår, men analyser viser, at mange familier kæmper med stigende leveomkostninger.

Trumps nye tiltag kommer på et tidspunkt, hvor inflationen fortsat presser husholdningerne. Ifølge Bureau of Labor Statistics er forbrugerpriserne steget med 8,5 % over det seneste år – den højeste stigning i mere end 40 år. Kritikere peger på, at Trumps toldpolitik, herunder de omfattende stål- og aluminiumstold, har bidraget til prisstigningerne på en række varer.

«Tolden er en skat på amerikanske forbrugere, og det er præcis, hvad der sker lige nu,» siger økonomiprofessor Jason Furman fra Harvard University. «Når regningen lander, er det ikke de kinesiske producenter, der betaler – det er amerikanerne, der gør.»

Trump-administrationen forsøger imidlertid at vende opmærksomheden mod andre økonomiske indikatorer. Hassett fremhævede blandt andet, at arbejdsløsheden er lav, og at lønningerne stiger. Men økonomer påpeger, at lønstigningerne ikke holder trit med inflationen, hvilket betyder, at den reelle købekraft for de fleste amerikanere er faldet.

«Det er ikke en stærk økonomi, når folk skal bruge mere på mad og benzin, men ikke har råd til det,» siger Heather Boushey, cheføkonom i Washington Center for Equitable Growth. «Det er en økonomi, hvor de rigeste bliver rigere, mens de fleste andre kæmper.»

Trumps nye forslag om en midlertidig afgift på benzin og toldlempelser på oksekød er blevet mødt med skepsis fra både oppositionen og økonomer. Mange mener, at tiltagene er for små og for sent på den, til at have en reel effekt på de stigende priser.

«Det er som at give en aspirin til en patient med høj feber,» siger økonom Mark Zandi fra Moody’s Analytics. «Det lindrer symptomerne, men løser ikke det underliggende problem.»