USA’s 250-års jubilæum: Trump forsøger at gøre festen til sin egen

USA’s 250-års jubilæum i 2026 tegner til at blive en fest præget af politisk manipulation og personlige ambitioner. Allerede nu minder mange af de planlagte aktiviteter om fejringerne fra 1976, hvor landet markerede 200-året for uafhængigheden. Deltagere drikker af dåser med motiv af Frihedsklokken og store tal, og officielle køretøjer prydes med grundlovsdokumenter. Men denne gang er præget af en central figur: Donald Trump.

Historikere peger på, hvordan tidligere jubilæer også blev brugt til politisk markedsføring. I 1970’erne søgte præsident Richard Nixon at udnytte midlerne fra 200-års-festen til at styrke sin politiske position. Trump går imidlertid et skridt videre. Han har genoprettet den tidligere opløste 1776-kommission, som under hans præsidentperiode blev brugt til at fremstille en hvidvasket version af amerikansk historie. Kommissionen blev opløst af præsident Joe Biden i 2021, men Trump genindførte den i 2025 med det formål at gøre 250-års-festen til en hyldest til sig selv og sine tilhængere.

Trumps indflydelse rækker endda så vidt, at han forsøger at knytte et UFC-stævne til sin egen 80-års fødselsdag, som falder i 2026. Denne tilgang adskiller sig markant fra tidligere jubilæer, hvor fokus ofte lå på at styrke demokratiet og samfundet.

Historien gentager sig – men med nye aktører

Historikeren Marc Stein undersøger i sin bog Bicentennial: A Revolutionary History of the 1970s, hvordan nationale jubilæer kan blive katalysatorer for forandring. Selvom 200-års-festen også blev præget af politisk manipulation og kommercielle interesser, var den samtidig en platform for bredere samfundsdebatter.

Stein beskriver, hvordan byplanlæggere ønskede at bruge midlerne til at forny byer og turistdestinationer. Samtidig mobiliserede marginaliserede grupper sig for at få en ny gennemgang af amerikansk historie og kræve samfundsforandringer. Nogle grupper delte idealer om fortiden, men var uenige om fremtiden – og omvendt.

Et eksempel på dette er aktivister som Gay Raiders-lederen Mark Segal, der i 1976 lænede sig op ad Frihedsklokken i Independence Hall for at protestere mod regeringens politik. Black- og indfødte aktivister krævede samtidig en oprigtig gennemgang af USA’s historie og rettigheder for deres samfund. Disse begivenheder viste, hvordan en national fest ikke blot handler om at fejre fortiden, men også om at udfordre nutiden og forme fremtiden.

Hvorfor deltage i 250-års-festen?

Mens mange amerikanere muligvis vender sig væk fra Trumps prægede festligheder, minder Stein om, at nationale jubilæer også kan være en mulighed for at skabe sin egen betydning. 250-års-festen kan blive mere end blot en politisk markedsføring – den kan være en anledning til at deltage i demokratiet og genopfinde følelsen af fællesskab.

I modsætning til de officielle planer fra 1976, som omfattede store byggeprojekter, officielle begivenheder og offentlige spektakler som Frihedstoget – en 26-vogns jernbane fyldt med grundlovsdokumenter – er 250-års-festen endnu ikke fastlagt. Men én ting er sikkert: USA’s 250-års jubilæum kommer til at blive en begivenhed, der definerer, hvordan landet ser på sin fortid, nutid og fremtid.