En nyligt afsløret episode af podcasten Daily Blast fra The New Republic viser, hvordan Det Hvide Hus’ pressechef, Karoline Leavitt, i en vildskab af udtalelser har rettet skylden mod demokrater og medier for den nylige forsøgsvisse attentat på præsident Donald Trump under Det Hvide Hus’ korrespondentmiddag i slutningen af april.

En bevæbnet mand, Cole Thomas Allen fra Californien, blev anholdt og sigtet for at have planlagt at dræbe Trump under arrangementet. Trump og republikanere reagerede øjeblikkeligt ved at beskylde demokratisk retorik for at have inspireret volden. Leavitt gik imidlertid længere end de fleste med en aggressiv og polariserende tale, der ifølge eksperter underminerer demokratiske normer.

Medierne svigter i at modsætte sig farlig retorik

Under en samtale med Matt Gertz, seniorforsker ved Media Matters, blev det klart, at medierne ofte undlader at fremhæve den fundamentale forskel mellem de to amerikanske partiers holdninger til demokrati og pressefrihed.

Gertz påpegede, at Det Hvide Hus’ korrespondentmiddag traditionelt er en begivenhed, hvor præsidenten holder en tale om pressefrihedens betydning. Men under Trumps præsidentperiode bliver arrangementet problematisk, da han selv gentagne gange har angrebet medierne og nægtet at forsvare den amerikanske forfatnings første tillægsartikel.

"Det burde være utænkeligt at invitere en præsident, der aktivt underminerer pressefriheden, til en sådan begivenhed. Desværre er dette ikke sket," sagde Gertz.

Leavitts udtalelser afspejler et mønster af ansvarsfralæggelse

I en optagelse kritiserede Leavitt demokratiske kommentatorer, valgte medlemmer af Demokraterne og medierne for at "demonisere" Trump og hans tilhængere. Hun hævdede, at volden mod Trump skyldes en "systemisk hadefuld retorik" fra venstrefløjen.

Eksperter som Gertz afviser denne påstand og understreger, at det er Republikanerne, der i stigende grad er blevet forbundet med trusler mod demokratiet og pressefriheden. Ifølge Gertz er det afgørende, at medierne tydeligt skelner mellem de to sider og ikke lader sig manipulere af falske påstande om symmetrisk ansvar.

Hvad betyder dette for den amerikanske presse?

Sagen rejser spørgsmålet om, hvorvidt amerikanske medier er blevet for passive over for politisk voldelig retorik. Gertz og andre kritiserer mediernes manglende evne til at fremhæve, at det kun er ét af de to store amerikanske partier, der aktivt udfordrer demokratiske institutioner og pressefriheden.

Medierne opfordres til at tage et tydeligere standpunkt og undgå at normalisere en retorik, der direkte truer den demokratiske orden.