I international politik er det ikke nyt at spille 'gal'. Allerede renæssansens tænker Niccolò Machiavelli skrev i Discourses on Livy, at "det er klogt at simulere sindssyge". I en verden præget af vold og kaos kan en stormagts evne til at fremstå uforudsigelig og villig til at tage ekstreme risici være afgørende for at afskrække modstandere.
Bernard Williams pointerede engang, at "i et sindssygt miljø er det sindssygt at bære påstande om fornuft ind i det". Et eksempel på dette sås i 1998, da den amerikanske udsending Richard Holbrooke stod over for Slobodan Milošević i Beograd. Milošević spurgte: "Er du sindssyg nok til at bombe os over disse spørgsmål i det elendige lille Kosovo?". Holbrookes svar var lige så direkte: "Du kan stole på det, vi er lige så sindssyge til at gøre det." Kort efter indledte USA en omfattende bombekampagne mod mål i den serbiske hovedstad.
Trumps uforudsigelige udenrigspolitik
Donald Trump er ikke nogen elev af Machiavelli, men hans ledelsesstil har alligevel været præget af en stærk tendens til at fremstå irrationel og villig til at tage næsten ubegrænsede risici, især inden for udenrigspolitikken. Trumps første embedsperiode bragte en hidtil uset grad af usikkerhed og uforudsigelighed til USA’s globale rolle.
En af de største bekymringer under Trump var risikoen for en konflikt på den koreanske halvø. Da tidligere præsidenter havde mislykkedes med at standse Nordkoreas atomprogram, stod Trump-administrationen over for opgaven at overbevise Pyongyang om de katastrofale konsekvenser af et angreb på USA. Dette førte til en skift i strategi, hvor man opgav "strategisk tålmodighed" og i stedet indførte en mere aggressiv tilgang kendt som "blodige næse". Trump truede med "ild og vrede, som verden aldrig har set", og beordrede samtidig militæret til at udarbejde planer for et bombeangreb mod Nordkorea med det formål at ødelægge landets atom- og missilkapacitet. Denne konfrontative holdning førte imidlertid ikke til nogen fremskridt i forhold til Nordkoreas ulovlige atomarsenal.
Konflikten med Iran og den farlige retorik
Trumps 'galningsteori' blev også anvendt i konflikten med Iran. Efter at have forsøgt at presse det teokratiske regime til underkastelse uden held, intensiverede Trump blot den retoriske magtanvendelse. Denne strategi nåede sit skræmmende højdepunkt, da han truede med at udslette Irans statslige fundamenter og udrydde den iranske civilisation. Men Trumps kendte uforudsigelige natur gjorde sig gældende, og han indgik en våbenhvile, der tilsyneladende kun gælder for USA, mens status quo i Hormuzstrædet og andre centrale spørgsmål fortsat er usikker.
Bogen US Grand Strategy and the Madman Theory: From Nixon to Trump af James D. Boys analyserer, hvordan denne strategi har udviklet sig gennem årtier og hvordan den fortsat former USA’s globale indflydelse. Med 288 sider og en pris på $21,95 (paperback) tilbyder bogen en dybdegående indsigt i, hvordan magtspil og risikotagning har været en fast bestanddel af amerikansk udenrigspolitik siden Anden Verdenskrig.