AI-drevet lagringskrise: Arkiver bliver dyrere og sværere at gemme

AI’s enorme appetit driver lagringspriserne i vejret

Den hastige udvikling inden for kunstig intelligens har ført til en hidtil uset efterspørgsel efter lagringskapacitet. AI-datacentre sluger enorme mængder data, hvilket har skabt mangel på harddiske og SSD’er. Konsekvensen er, at priserne er eksploderet, og mange foretrukne modeller er blevet næsten umulige at skaffe.

Priserne er mere end fordoblet på få måneder

Eksempelvis kostede en 2TB ekstern Samsung SSD fra sidste efterår 159 dollars. I dag er prisen steget til 575 dollars – en stigning på over 260 procent. Ifølge PC Part Picker, som følger priserne på lagringsenheder, er priserne på næsten alle typer harddiske og SSD’er steget markant siden oktober sidste år. Mange modeller er blevet mere end fordoblet i pris, og flere forhandlere har udsolgt lager.

Der er endda opstået en sekundær marked for visse SSD’er, hvor brugere sælger dem videre til overpris på platforme som eBay.

Internet Archive kæmper med manglen på harddiske

Brewster Kahle, grundlægger af Internet Archive og Wayback Machine – to af historiens største internetarkiver – fortæller til 404 Media, at de høje priser og mangel på harddiske udgør en alvorlig udfordring:

«Dette er et meget reelt problem, der koster os både tid og penge. Vi har fundet ud af, at de foretrukne 28-30TB-harddiske enten slet ikke er tilgængelige eller kun kan købes til meget høje priser.»

«Vi indsamler over 100 terabyte nye data hver dag, og vi har allerede arkiveret over 210 petabyte materiale. Vores systemer kræver konstant opgradering og vedligeholdelse, hvilket betyder, at vi hele tiden har brug for nye harddiske.»

«Vi er heldige at have en aktiv donorbase, der støtter os, men vi leder også efter hjælp fra harddiskproducenter i disse svære tider. Vi arbejder på at finde løsninger, men problemet er meget reelt og påvirker både vores tid og økonomi.»

Wikipedia og andre organisationer mærker prisskiftet

Wikimedia Foundation, der driver Wikipedia og andre projekter som Wikimedia Commons, bekræfter også, at de oplever stigende omkostninger til lagring. Med over 65 millioner artikler på Wikipedia alene er adgang til server- og lagringskapacitet afgørende for organisationen.

«Vi har bestemt set prisstigninger siden slutningen af 2025. Disse stigninger bekymrer os ligesom alle andre i branchen. Vi mærker det primært ved køb af hukommelse og harddiske, men også i form af længere leveringstider for servere og vores evne til at placere fremtidige ordrer.»

«Wikimedia Foundation er en non-profit, og vi prioriterer derfor vores budgetter meget omhyggeligt. Vi driver vores egne datacentre for at betjene brugere over hele verden. Vi forsøger at finde smarte løsninger, hvor vi kan, hovedsageligt ved at prioritere vores investeringer klogt.»

Hvad betyder dette for fremtidens arkivering?

Den stigende mangel på og pris på lagringsenheder rejser spørgsmålet om, hvordan fremtidens digitale arkiver vil blive opretholdt. Organisationer som Internet Archive og Wikimedia Foundation er nødt til at finde alternative løsninger, herunder:

• Øget samarbejde med producenter for at sikre adgang til nødvendig hardware.
• Optimering af eksisterende lagerplads ved at prioritere, hvilke data der skal gemmes.
• Udvikling af mere effektive arkiveringsmetoder, herunder komprimering og intelligent databehandling.
• Støtte fra donorbasen og samfundet for at finansiere nødvendige opgraderinger.

Uden disse tiltag risikerer vi at miste en stor del af internettets digitale hukommelse – en udvikling, der kan få vidtrækkende konsekvenser for forskning, kultur og vores fælles digitale arv.