Andy Serkis’ nye 'Animal Farm' er en forvirrende og overfladisk fortolkning af Orwells klassiker

George Orwells novelle Animal Farm fra 1945 er en af litteraturhistoriens mest kendte allegorier. Den handler om en gruppe farmdyr, der gør oprør mod deres menneskelige ejer og forsøger at skabe et retfærdigt samfund. Men magten korrumperer hurtigt, og grisene, som overtager kontrollen, ender med at blive lige så undertrykkende som menneskene. Historien er en skarp kommentar til den russiske revolution og dens efterspil – tung, dyster og præcis.

Men Andy Serkis’ nye animationsfilm, som han både har instrueret og medvirket i, føles som en forsimpling af Orwells originale værk. I stedet for at bevare historiens dybde og kompleksitet, er filmen blevet en overfladisk og til tider forvirrende fortolkning, der henvender sig til et yngre publikum.

Serkis og manuskriptforfatter Nicholas Stoller har tilføjet en ny hovedperson: den unge gris Lucky (stemmelagt af Gaten Matarazzo), som fungerer som en slags publikums-surrogat. Lucky lærer os højt og tydeligt, hvem de onde er, og hvad de har gjort galt – en tilgang, der føles unødvendigt patroniserende over for seerne. Filmen forsøger at gøre Orwells politiske allegori mere tilgængelig ved at flytte handlingen til nutiden, hvor grisene i stedet for at blive korrumperet af magt, bliver ofre for moderne forbrugerskultur. Napoleon (stemmelagt af Seth Rogen) er nu en Trump-lignende figur, der manipulerer dyrene med falske påstande og tomme løfter.

Denne modernisering har dog en pris. Orwells originale skarphed og dystre tone bliver fortyndet, og historiens politiske budskab mister sin tyngde. I stedet for at være en tankevækkende allegori om magt og korruption, ender filmen med at blive en overfladisk og til tider forvirrende fortolkning, der forsøger at være både underholdende og lærerig.

Det er ikke at sige, at Serkis’ film er uden kvaliteter. Animationen er flot, og stemmeskuespillerne leverer solide præstationer. Men når man sammenligner med Orwells originale værk, føles det som om filmen har mistet det, der gjorde det til en klassiker. Den mangler den oprindelige histories skarphed og politiske tyngde, og ender i stedet med at blive en overfladisk og til tider forvirrende fortolkning.

"Serkis’ film forsøger at gøre Orwells politiske allegori mere tilgængelig, men ender med at miste historiens oprindelige skarphed og tyngde."

Hvad fungerer – og hvad gør ikke?

• Det fungerer: Animationen er flot, og stemmeskuespillerne leverer solide præstationer. Lucky som publikums-surrogat gør historien mere tilgængelig for yngre seere.
• Det fungerer ikke: Den moderne tilpasning fortynder Orwells originale budskab. Filmen mangler historiens dystre tone og politiske skarphed.
• Det er forvirrende: Den nye hovedperson og den Hollywood-venlige slutning føles unødvendig og forstyrrer historiens flow.

Serkis’ Animal Farm er ikke en dårlig film, men den er en skuffelse i forhold til Orwells originale værk. Den forsøger at gøre en kompleks og politisk tung historie tilgængelig for et yngre publikum, men ender med at blive en overfladisk og til tider forvirrende fortolkning, der mangler historiens oprindelige tyngde og skarphed.