Demokratisk kandidat vinder primærvalg – men trækker sig straks

Den tidligere apotekstekniker Cindy Burbank vandt tirsdag Nebraska’s demokratiske senatsprimær med 89,2 % af stemmerne – men hun har aldrig haft til hensigt at deltage i novembervalget. Burbank, der tidligere havde lovet at trække sig, hvis hun vandt, sikrede sig dermed den demokratiske nominering.

Hendes modstander var den anti-abort præst Bill Forbes, som demokratiske ledere mistænkte for at være en republikansk «plantekandidat» – en strategi, som senator Pete Ricketts angiveligt stod bag for at give den siddende republikanske senator en fordel ved midtvejsvalget.

Demokraterne undgik trepartsvalg med strategisk træk

Selvom Burbank vandt nomineringen, var hun aldrig partiets officielle kandidat. I stedet havde Nebraska’s demokratiske parti bevidst valgt at støtte en uafhængig kandidat, nemlig mekanikeren og tidligere fagforeningsleder Dan Osborn.

«William Forbes stiller ikke op for at tjene Nebraskas befolkning. Han stiller op for at narre vælgerne.»

Jane Kleeb, formand for Nebraska Democratic Party, udtalte i marts, at partiet havde truffet et principielt valg om ikke at stille op i senatsvalget. Ricketts har imidlertid benægtet enhver forbindelse til Forbes.

Overraskende gode chancer for uafhængig kandidat

Demokratisk-støttede meningsmålinger viser, at Osborn har overraskende gode chancer mod Ricketts i november. Demokratiske ledere frygtede ellers en splittelse af stemmerne mellem Ricketts, Osborn og Burbank.

«Jeg ønsker ikke at splitte stemmesedlen,» skrev Burbank til The New York Times efter sin sejr. «Jeg havde aldrig forventet at kunne vinde i november.» Hun tilføjede, at hun var «lidt skuffet» over sin overvældende sejr, som blev erklæret blot seks minutter efter stemmelokalerne lukkede – en hurtighed, hun spøgefuldt kaldte «alt det sjove taget ud af det».

Burbank havde oprindeligt været blevet fjernet fra stemmesedlen af republikanernes sekretær for staten på grund af hendes usædvanlige plan om at trække sig. Hun sagsøgte imidlertid staten og fik senere genoprettet sin adgang til valget.