Den 4. maj 1942 blev en afgørende sag for amerikansk retshistorie hørt i USA's Højesteret: Wickard mod Filburn. Sagen drejede sig om Roscoe Filburn, en landmand fra Ohio, der dyrkede hvede ud over de kvoter, som den føderale regering havde fastsat under New Deal-programmet. Filburn hævdede, at den ekstra hvede udelukkende blev brugt til hans eget forbrug og derfor ikke påvirkede den interstatlige handel.

Højesteret afviste imidlertid dette argument med en dom, der udvidede føderal magt betydeligt. Domstolen fastslog, at selv lokale aktiviteter, der ikke direkte påvirker handelen mellem staterne, kan reguleres af føderale love, hvis de i det store billede har en indvirkning på den nationale økonomi. Dommen blev afgjort med stemmerne 8-0.

Denne afgørelse lagde grundlaget for senere føderale reguleringer inden for områder som landbrug, miljø og sundhed. Den blev senere citeret i sager som Heart of Atlanta Motel mod USA (1964), hvor Højesteret brugte Wickard-dommen til at forsvare forbud mod racediskrimination i private virksomheder under begrundelsen af at det påvirkede den interstatlige handel.

Wickard mod Filburn er fortsat en af de mest omdiskuterede sager i amerikansk retshistorie og et centralt eksempel på, hvordan Højesteret har udvidet føderal myndighed på bekostning af statslige rettigheder.

Kilde: Reason