Trumps præsidentbibliotek i Miami udfordres for brud på grundlovens emolumentsklausul

Den amerikanske grundlovs emolumentsklausul er tilbage i søgelyset, denne gang i forbindelse med planerne om et Trump Presidential Library i Miami. Den progressive tænketank Constitutional Accountability Center har anlagt en ny retssag mod tidligere præsident Donald Trump, Florida-guvernør Ron DeSantis og en række statslige embedsmænd. Anklagen lyder på, at de har overtrådt den såkaldte Domestic Emoluments Clause, som forbyder præsidenter at modtage økonomiske fordele fra delstater.

Ifølge klagen har Florida og Miami-Dade Community College givet Trump en ulovlig fordel ved at overdrage en grund i downtown Miami til opførelsen af biblioteket. Tidligere forsøg på at rejse lignende sager under Trumps første embedsperiode strandede, men denne gang baserer anklagerne sig på en anden juridisk teori.

Retssagen hviler på tynd is

De to hovedanklager i sagen er:

• To lokalbeboere i downtown Miami, der hævder, at bibliotekets placering vil blokere deres udsigt til Biscayne Bay, øge trafikken og reducere ejendomsværdien.
• Sistrunk Seeds (Dunn’s Farm), en lokal landbrugsvirksomhed, der ønskede at etablere en byhave på den pågældende grund. Virksomheden hævder, at grundens overdragelse til biblioteket har spoleret deres planer.

Klagen indrømmer dog selv, at der ikke eksisterede nogen bindende aftale mellem Miami-Dade Community College og Dunn’s Farm. Virksomheden havde blot forventninger om at kunne indgå en fremtidig aftale: »Det langvarige samarbejde mellem MDC og Dunn’s Farm viser, at MDC i det mindste ville have overvejet landbrugsvirksomhedens ansøgning alvorligt.«

Tidligere sager strandede på teknikaliteter

Under Trumps første præsidentperiode blev der indledt flere sager baseret på emolumentsklausulen, herunder anklager om, at udenlandske og delstatlige regeringer havde givet Trump ulovlige fordele ved at benytte hans ejendomme. Disse sager nåede aldrig at blive afgjort, da de blev afvist på grund af manglende beviser eller juridisk grundlag. Flere af sagerne blev trukket i langdrag, og da de endelig nåede til Højesteret, var Trump allerede ude af embedet.

Den nye retssag adskiller sig imidlertid ved at fokusere på den indenlandske emolumentsklausul, som direkte forbyder præsidenter at modtage økonomiske fordele fra amerikanske delstater. Alligevel synes juridiske eksperter skeptiske over for sagens muligheder for at føre til en domfældelse.

»Denne sag synes lige så dømt til at mislykkes som de tidligere sager. Der er ingen klar overtrædelse af loven, og de juridiske argumenter synes svage,« siger en retskyndig kommentator.

Spørgsmålet er nu, hvorvidt retten vil tage sagen op til overvejelse, eller om den atter en gang ender med at blive afvist på grund af manglende juridisk grundlag. Uanset udfaldet markerer sagen endnu en gang, hvordan Trumps politiske og forretningsmæssige aktiviteter fortsat er genstand for juridisk granskning, mere end fire år efter hans præsidentperiode.