Hvad forbinder Bruen, Dobbs og SFFA? Tre store sager og deres uventede konsekvenser

De seneste års amerikanske forfatningsmæssige landvindinger – herunder Bruen-dommen om våbenlovgivning, Dobbs-afgørelsen om abort og SFFA-sagen om positiv særbehandling – har skabt indtryk af en brat forandring i amerikansk lovgivning. Men virkeligheden er mere nuanceret, viser nye analyser.

Hvad lærer studerende – og hvad sker der i praksis?

I undervisningen fokuseres der ofte på de store domme, der formodes at have ændret amerikansk lovgivning fundamentalt. Bruen indførte en streng test for vurdering af våbenlove, Dobbs overførte abortspørgsmålet til delstaterne, og SFFA begrænsede i praksis positiv særbehandling på universiteter. Men hvordan afspejler dette sig i den faktiske lovgivning og samfundsudvikling?

Våbenlovgivning: Intet gennembrud trods Bruen

Selvom Bruen fastslog en streng test for våbenlove, har udviklingen været begrænset. Rahimi-sagen fra 2023 trådte delvist tilbage fra den såkaldte "analog-test", og de fleste våbenlove forbliver stort set uændrede. Delstater med liberale våbenlove har indført restriktive regler, der gør det vanskeligt at erhverve våben, mens konservative delstater fastholder mere lempelige regler. Højesteret har desuden afvist en række sager, der søgte at udvide forståelsen af "følsomme steder" og typer af våben omfattet af Anden Tillægsartikel.

De to sager, der blev behandlet i indeværende periode (Hemani og Wolford), drejede sig om marginale spørgsmål, der kun i ringe grad påvirker våbenejere.

Abort: Dobbs har ikke ført til det forventede fald

Dobbs-afgørelsen fra 2022 overførte abortspørgsmålet til delstaterne, men virkningen har været mindre end forventet. Læger sender fortsat abortpiller til delstater med restriktive abortlove, og delstater med liberale love har indført "shield laws", der beskytter læger mod retsforfølgelse. Faktisk er antallet af aborter i konservative delstater steget siden Dobbs. Højesteret har endnu ikke taget stilling til disse spørgsmål, men det er usandsynligt, at de vil gribe ind.

Senest afgjorde Højesteret i sagen Danco Laboratories v. Louisiana (2024) at give en midlertidig suspension af en lavere rets afgørelse uden nogen begrundelse – en beslutning, der yderligere understreger domstolens tilbageholdenhed på området.

Positiv særbehandling: SFFA har ikke ændret optagelsespraksis væsentligt

Efter SFFA-sagen fra 2023 har Højesteret afvist at behandle sagen Boston Parent Coalition for Academic Excellence Corp. v. The School Committee For the City of Boston (2024), der udfordrede en positiv særbehandlingsordning på et prestigefyldt offentligt gymnasium. Fire dommere ville have behandlet sagen, mens de øvrige tre forblev tavse. En ny rapport fra Manhattan Institute viser, at optagelsen af minoritetsstuderende på eliteuniversiteter stort set er uændret siden SFFA, trods advarsler om et dramatisk fald. Dette tyder på, at universiteterne har fundet måder at omgå SFFA på, selvom data ikke er entydig.

Konklusion: Lovgivning og praksis følges ikke altid ad

De tre sager – Bruen, Dobbs og SFFA – har skabt indtryk af en radikal forandring i amerikansk lovgivning. Men analyser viser, at virkeligheden er mere kompleks. Lovgivningen udvikler sig ofte langsommere end forventet, og Højesteret undgår at tage stilling til centrale spørgsmål. Dette efterlader både studerende og praktikere med en forståelse af amerikansk forfatningsret, der adskiller sig markant fra den faktiske udvikling.