Forskning i undervisningsprodukter: Sådan bringes evidensbaseret viden ud til lærere

Hvordan udvikler man produkter, der virkelig fungerer i klasseværelset? Der findes omfattende forskning om læring, men det er en stor udfordring at omsætte den viden til brugbare redskaber for lærere. Vi mødte Sandra Liu Huang, præsident for Learning Commons, for at diskutere, hvordan man bygger den nødvendige infrastruktur til at integrere læringsteori i produktudvikling og give lærere bedre værktøjer.

Vi talte om, hvordan man gør forskning mere anvendelig for udviklere og undervisere, hvorfor fælles infrastruktur er afgørende, og hvordan vi sikrer, at evidensbaseret viden når ud til eleverne.

Afstanden mellem forskning og praksis

Et af de største problemer er afstanden mellem den etablerede forskning om læring og det, der når eleverne gennem undervisningsmaterialer. Hvad er de største udfordringer ved at omsætte forskning til praktiske redskaber?

»Vi ved i dag en hel del om, hvordan læring foregår, og hvilke betingelser der skaber de bedste læringsmiljøer. Udfordringen er at oversætte denne viden til redskaber og materialer, som lærere kan bruge hver dag,« siger Sandra Liu Huang. »Meget af forskningen ligger gemt i videnskabelige tidsskrifter og er ofte inkrementel. Det betyder, at man skal syntetisere resultater fra årtier af studier. Så vi beder i realiteten lærere om det umulige: at holde sig opdateret med den seneste forskning, integrere den i deres undervisning og samtidig tilpasse undervisningen til hver enkelt elev i realtid.«

Lærere har brug for ressourcer, der er forankret i læringsteori, og som samtidig giver dem fleksibilitet til at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov.

Fra forskning til brugbare redskaber

På AERDF arbejder vi med, hvordan forskning kan informere udviklingen af nye løsninger. Det handler ikke kun om at generere ny viden, men om at gøre den anvendelig. Hvordan kan vi sikre, at evidensbaseret viden bliver en integreret del af produktudviklingen?

»Uddannelsessektoren har en stor mulighed for at bygge videre på årtier af forskning og omsætte den til praksis. Men det er en kompleks proces,« siger Huang. »Det nye er, at teknologier som AI kan hjælpe med at syntetisere forskning og anvende den mere sammenhængende i klasseværelset. Men det kræver, at AI-systemer trækker på højkvalitetsdata. Værktøjer skal forbindes med læseplaner, faglige standarder og læringsteori på måder, der afspejler, hvordan elever faktisk lærer.«

Derfor er der brug for en fælles infrastruktur, der skaber en baseline for kvalitet. AI er ikke en mirakelkur, men kan være en stærk katalysator, hvis den bygger på den bedste viden om læring.

Fælles infrastruktur frem for proprietære løsninger

Det, du beskriver – at bygge fælles infrastruktur i stedet for proprietære løsninger – er en betydelig ændring af tilgangen. Traditionelt støtter filantropi programmer med klare mål og tidsrammer. Infrastrukturarbejde er anderledes: det er langsommere, fælles og dets indvirkning spredes på tværs af hele sektoren. Hvorfor er det værd at investere i?

»Ved at kombinere bevillinger, partnerskaber og teknologi kan vi forme, hvordan undervisningsredskaber udvikles. Ved at samarbejde med eksperter inden for læringsteori og klasseværelset praksis kan vi omsætte deres viden til nyttige ressourcer for udviklere, der forbedrer hele sektoren,« siger Huang. »Det gør, at deres arbejde rækker langt ud over individuelle forskningsprojekter. Målet er, at alle elever får adgang til undervisning, der er både stringent og motiverende.«