Bill Gross, en af Silicon Valleys mest erfarne grundlæggere og investorer, har gennem årene vist en enestående evne til at forudsige teknologiske trends og profitere på dem. Men hans seneste venture, ProRata, rækker ud over det traditionelle tech-økosystem og stiller et afgørende spørgsmål: Hvordan kan skabere af indhold sikre sig betaling, når AI-virksomheder bruger deres værker til at træne modeller?

ProRata er en platform, der skal gøre det muligt for udgivere og skabere at spore, hvordan deres indhold bliver anvendt i AI-genererede outputs – og dermed sikre en fair andel af indtægterne. Gross er overbevist om, at AI-virksomheder ikke vil deltage frivilligt. Derfor har han allerede lanceret en spinoff, Gist, som giver ProRata-partnere mulighed for at generere ekstra indtægter baseret på ProRatas indeksering af deres indhold.

I stedet for at stole på god vilje mener Gross, at eksterne pres vil tvinge AI-virksomhederne til at indgå aftaler. I et interview med Fast Company uddyber han, hvordan denne udvikling kan ske, og hvorfor nogle af de største AI-navne ifølge ham mister overblikket. Interviewet er redigeret for længde og klarhed.

Inspirationen bag ProRata

Gross’ idé opstod, da The New York Times sagsøgte OpenAI for at have brugt avisens artikler til at træne sine AI-modeller uden tilladelse. "Jeg tænkte: Wow, AI-virksomhederne stjæler simpelthen fra alle," siger Gross. "Retssager er én måde at løse det på, men en bedre løsning ville være en forretningsmodel, der er fair for alle."

Han sammenligner det med, hvordan Spotify og YouTube deler indtægter med kunstnere: "Hvorfor skal AI-virksomhederne ikke gøre det samme? Hvis jeg kan løse problemet med at spore, hvor svaret kommer fra, kan jeg bruge det til at fordele 50% af indtægterne – ligesom Spotify gør det."

Efter måneders arbejde udviklede Gross en metode til at spore indholdets oprindelse og patentere den. Derefter gik han i gang med at overtale udgivere til at tilslutte sig ProRata. I løbet af de seneste to år har han sikret sig 1.500 mediepartnere. Nu handler det om at overbevise de store AI-virksomheder om at dele 50% af deres indtægter ved hjælp af hans sporingsmetode.

Hvad skal til for at få AI-virksomhederne med på idéen?

Gross indrømmer, at ingen AI-virksomheder endnu betaler via ProRata. Men han er overbevist om, at tre faktorer vil tvinge dem til at indgå aftaler:

  • Retssager: AI-virksomhederne vil sandsynligvis tabe sager som den, The New York Times har rejst mod OpenAI, hvilket vil presse dem til at betale erstatninger.
  • Profitabilitet: Når AI-virksomhederne bliver rentable, vil de have indtægter, der kan deles med skabere.
  • Kvalitet: Hvis AI-virksomhederne ikke bruger opdateret og kvalitetssikret indhold, vil svaretes kvalitet forringes over tid.

"Jeg tror, at vi kun mangler én dominobrik, der vælter," siger Gross. Han peger på Microsoft som en potentiel første aktør, der kan sætte standarden for resten af branchen. Hvis én stor spiller indgår en aftale, vil det lægge pres på de øvrige.

Retssagerne som katalysator

Retssagerne mod AI-virksomhederne har allerede vist, at der er juridiske udfordringer forbundet med brugen af beskyttet indhold. Selvom domstolene endnu ikke har afsagt endelige domme, mener Gross, at retssystemet vil spille en afgørende rolle i at tvinge AI-virksomhederne til at ændre adfærd.

"Retssagerne er interessante, fordi de endnu ikke har ført til klare afgørelser," siger han. "Men presset fra retssystemet vil kombinere med det økonomiske incitament til at indgå aftaler."

"Hvis AI-virksomhederne ikke begynder at betale skabere, vil de miste troværdighed og kvalitet. Det er ikke et spørgsmål om god vilje – det er et spørgsmål om overlevelse."