Hvorfor amerikanske virksomheder bør betale for kvinders ægfrysning

Den skjulte skat på kvinders fertilitet

Inflationen stiger, og en af de mest urimelige omkostninger rammer kvinder direkte: ægfrysningsskatten. I 2023 frøs over 40.000 amerikanske kvinder deres æg for at sikre muligheden for at stifte familie senere i livet. Årsagerne er mange: faldende fertilitet, udskudt familieplanlægning og et stigende antal kvinder, der vælger at blive enlige mødre. Men bag de flotte tal gemmer sig en hård virkelighed.

En personlig kamp mod urimelige priser

En iværksætter, der grundlagde tre virksomheder, deler sin erfaring: At fryse æg i starten af 30’erne var en af de sværeste udfordringer i hendes karriere. Mens hun byggede sin første startup i San Francisco, brugte hun nætter på at lære at give sig selv injektioner og administrere medicin – alt imens virksomheden kæmpede for at overleve. Fire behandlingsrunder senere stod hun med en regning på over 50.000 kroner, som hun måtte betale selv. Prisen for ét ægfrysningsforløb ligger på omkring 20.000 kroner, og det er en luksus, de færreste har råd til.

Det ironiske er, at netop i de år, hvor ægfrysning er mest effektivt, er kvinderne ofte på det tidspunkt i karrieren, hvor de har mindst økonomisk råderum. De penge, der bruges på ægfrysning, kunne i stedet have været investeret til pension. Med en typisk markedsafkast på 30 år ville 50.000 kroner i dag kunne vokse til mellem 400.000 og 800.000 kroner ved pensionering.

En national økonomisk trussel

Ægfrysningsskatten er ikke blot en privat byrde – den er en offentlig-politisk fiasko med vidtrækkende konsekvenser. Når fertilitetsbehandlinger finansieres privat, rammes netop de kvinder, som økonomien er afhængig af: højtuddannede, karriereorienterede kvinder, der udsætter eller opgiver familieplanlægning på grund af økonomiske barrierer.

Data viser, at fertiliteten i næsten alle OECD-lande nu ligger under det niveau, der er nødvendigt for at opretholde befolkningens størrelse. Lav fertilitet truer fremtidig velstand, arbejdsstyrken og de offentlige finanser. I USA føder kvinder for første gang flere børn i 40’erne end i teenageårene. En aldrende befolkning betyder færre arbejdstagere, højere tryk på pensionssystemer og sundhedsvæsenet.

Ægfrysning er en del af den nødvendige infrastruktur for familieplanlægning, på linje med børnepasning og barselsorlov. Hvis samfundet kun støtter den sidste del af familieplanlægningen og ignorerer den første, efterlader det et stort tidsmæssigt problem uafklaret.

Ulighed i adgangen til fertilitetsbehandling

Omkostningerne ved ægfrysning rammer ikke alle lige hårdt. LGBTQIA+-familier, der ofte har brug for medicinsk assistance for at få biologiske børn, har sjældent adgang til arbejdspladsbaserede ydelser som æg-, sæd- eller embryosfrysning. Mange unge karrieredrivende kæmper allerede med gæld og lave lønninger, hvilket gør den økonomiske byrde endnu tungere.

Eksperter peger på, at virksomheder og regeringer må tage et større ansvar. Ved at dække omkostningerne ved ægfrysning kan de ikke blot støtte kvinders karrierevalg, men også sikre en stabil arbejdsstyrke og økonomisk vækst på lang sigt.

Hvad kan gøres?

• Arbejdsgivere: Tilby ægfrysningsydelser som en del af medarbejderfordele, ligesom sundhedsforsikringer og pension.
• Politikere: Indfør skattefradrag eller statslige tilskud til fertilitetsbehandlinger for at reducere den økonomiske byrde.
• Samfundet: Øg bevidstheden om fertilitetsmuligheder og de langsigtede fordele ved tidlig planlægning.