Inflationen stiger til 3,8 % – krig i Iran driver benzin- og fødevarepriserne op

Inflationen accelererer på grund af krig og energikrise

Amerikanske forbrugerpriser steg kraftigt i april som følge af den 10 uger lange krig mellem USA og Iran. Ifølge Arbejdsministeriets forbrugerprisindeks steg inflationen med 3,8 % sammenlignet med april sidste år – den største stigning på tre år. I marts lå stigningen på 3,3 %.

På månedsbasis steg priserne med 0,6 % fra marts til april, drevet primært af en stigning i benzinpriserne på 5,4 %. Sammenlignet med året før er benzinpriserne nu over 28 % højere, og gennemsnitsprisen for en gallon almindelig benzin oversteg tirsdag $4,50 – en stigning på 44 % siden sidste år.

Krigens indvirkning på økonomien

Den igangværende konflikt mellem USA og Iran har ført til, at Iran har lukket adgangen til Hormuzstrædet, hvorigennem en femtedel af verdens olie og flydende naturgas passerer. Dette har sendt olie- og benzinpriserne i vejret og bidraget til den stigende inflation.

Federal Reserve havde tidligere forventet at sænke renten i 2026, men har nu indstillet sig på at vente med at se, hvor længe konflikten varer, og om de højere energipriser breder sig til andre varer. Indtil videre har inflationen dog været begrænset til fødevarer og energi, mens de såkaldte kernepriser (ekskl. fødevarer og energi) steg med blot 0,4 % på månedsbasis og 2,8 % på årsbasis.

Forbrugerne mærker presset

Stigende priser kommer på et tidspunkt, hvor amerikanske forbrugere allerede er frustrerede over de høje leveomkostninger. Økonomer advarer om, at inflationen nu spiser op af lønstigningerne, hvilket rammer middel- og lavindkomstfamilier hårdest. I april faldt de gennemsnitlige timelønninger med 0,3 % sammenlignet med året før – det første fald på tre år, når der tages højde for inflation.

Heather Long, cheføkonom hos Navy Federal Credit Union, udtaler:

"Inflationen er nu den største brems på den amerikanske økonomi. Der er en reel økonomisk klemme i gang. For første gang på tre år spiser inflationen hele lønstigningerne. Det er et tilbageslag for middel- og lavindkomstfamilier, som bliver nødt til at skære ned på forbrug og strække hver dollar længere."

Politisk betydning forud for valget

Højere leveomkostninger forventes at blive et centralt emne ved det kommende præsidentvalg den 3. november. Spørgsmålet om økonomisk bæredygtighed kan afgøre, hvorvidt præsident Donald Trumps republikanske parti bevarer kontrollen over Senatet og Repræsentanternes Hus.

Federal Reserve har tidligere været under pres for at sænke renten for at stimulere økonomien, men de seneste udviklinger har fået centralbanken til at tøve. Jerome Powell, den afgående formand for Federal Reserve, har været udsat for kritik fra Trump for den nuværende rentepolitik.