Kan du skelne mellem AI-genereret tekst og menneskelig skrivning?

En Little Free Library i Mount Pleasant-kvarteret i Washington, DC, den 25. april 2026. Billedet er taget af Allison Robbert for The Washington Post via Getty Images.

AI’s skjulte spor i tekster

Uanset hvordan man stiller sig til AI-genereret indhold, er der visse kendetegn, der kan afsløre det. Forfatteren Imogen West-Knights påpeger flere typiske faldgruber:

• Negative parallelismer
• Overdreven brug af metaforer og sammenligninger, der ikke giver mening
• Hurtige, umiddelbare billedsprog
• Hvert substantiv ledsaget af et tillægsord
• Gentagne syntaktiske mønstre

Men kan forlagsbranchen nemt identificere AI-genererede bøger? Ikke nødvendigvis. AI-modeller trænes på menneskeskrevet tekst – både god og dårlig – hvilket gør det svært at skelne mellem en chatbot og en forfatter med en forkærlighed for dårlige metaforer. Problemet bliver endnu mere udtalt, når teksten er kort, da AI’s karakteristiske mønstre og fladhed her er sværere at opdage.

Et eksperiment med overraskende resultat

For at teste, hvor godt AI kan efterligne menneskelig skrivning, gennemførte journalisten Vauhini Vara et eksperiment med de mennesker, der kender hendes skrivestil bedst. Hun havde en formodning om, at mange tror, at AI-genereret sprog adskiller sig markant fra menneskelig skrivning. Men var hendes venner i stand til at skelne mellem hendes egne tekster og en AI-genereret imitation?

Vara fortalte om eksperimentet til podcastern Noel King fra Today, Explained. Hun henviste til forsker Tuhin Chakrabarty, som tidligere havde udført et lignende forsøg. Chakrabarty og hans kolleger trænede AI-modeller på værker af etablerede forfattere, hvorefter de lod kandidatstuderende i skrivning bedømme, hvilke passager der var AI-genererede, og hvilke der var skrevet af mennesker. Resultatet var overraskende: Studerende foretrak ofte AI-genererede passager frem for de menneskeskrevne.

Vara tog eksperimentet et skridt videre. Hun lod Chakrabartys AI-model træne på hendes tre tidligere bøger og journalistiske værker. Derefter genererede modellen passager, der lignede noget fra en kommende, endnu ikke udgivet roman. Disse passager blev blandet med passager, hun selv havde skrevet, og sendt til hendes bekendte for at blive bedømt.

Resultaterne var overraskende

"Jeg havde en formodning om, at folk ville kunne skelne mellem min skrivestil og AI’s imitation. Men det viste sig, at det var langt sværere end forventet," siger Vara.

Eksperimentet viser, at AI’s evne til at efterligne menneskelig skrivning er blevet så avanceret, at selv erfarne læsere og forfattere kan have svært ved at skelne mellem de to. Det rejser spørgsmålet: Hvordan kan forlagsbranchen og læsere sikre sig, at indholdet er ægte menneskeskabt?

Hvad betyder dette for fremtidens skrivning?

AI’s udvikling stiller nye krav til forfattere, redaktører og forlæggere. På den ene side åbner det døren for nye kreative muligheder, men på den anden side rejser det etiske og praktiske udfordringer. Hvordan sikrer man, at litteraturen forbliver et menneskeligt udtryk? Og hvordan håndterer man den stigende mængde AI-genereret indhold i en branche, der allerede er præget af konkurrence?

Vauhini Varas eksperiment er blot ét eksempel på, hvordan AI udfordrer vores opfattelse af kreativitet og originalitet. Mens nogle ser AI som et værktøj til at støtte og inspirere forfattere, frygter andre, at det kan underminere den menneskelige stemme i litteraturen.