Mediernes ansvar i en tid med sociale medier: Hvordan misforståelser bliver til myter

At sige, at man som journalist eller medieansat ignorerer sociale medier, er enten en løgn eller en dumhed. De sociale platforme er blevet en integreret del af nyhedsformidlingen, og det er afgørende at sikre, at ens budskaber bliver forstået korrekt – og ikke bliver forvredet i jagten på engagement.

Nogle gange er det nødvendigt at rydde op i misforståelser og korrigere falske påstande, der opstår, når almindelige mennesker mangler sund fornuft, eller når nogen med vilje fordrejer sandheden for egen vindings skyld. (Det er ikke til at sige, hvad der er værst.)

For to uger siden blev Crissy Froyd fyret fra USA Today efter kommentarer på Twitter i forbindelse med Dianna Russinis afgang fra The Athletic. Samtidig måtte jeg forholde mig til, hvordan medieaggregatorer havde fortolket mine forsøg på at guide min medvært, Chris Simms, under en udsendelse på PFT Live.

De hævdede – eller foregav at hævde – at jeg havde censureret Simms ved at holde ham tilbage fra at fremsætte en dramatisk afsløring, der kunne have løst hele kontroversen omkring Russini og Patriots-træner Mike Vrabel. Ifølge dem havde jeg på magisk vis lagt en mundkurv på ham, netop som han var ved at afsløre en afgørende sandhed, som de så kunne stjæle og genudsende.

Sandheden var langt mindre sensationel. Jeg har tidligere arbejdet som advokat i 19 år og ved, hvor grænsen går. Min intention var at beskytte min medvært og ven mod at komme til at sige noget, der ikke var blevet ordentligt efterprøvet eller dokumenteret. Jeg forsøgte blot at holde ham på sporet af de kendte og verificerede facts. Jeg tvang ham ikke til tavshed – han havde frit slag til at sige, hvad han ville. (Og det første, han sagde til mig, efter at jeg bad ham om at holde sig til emnet, var: “Hold mund!”)

Han havde også mulighed for at udtale sig frit på sin egen Twitter-profil, Instagram eller sin egen podcast. Pointen var aldrig at censurere, men at undgå utilsigtede juridiske konsekvenser, såsom en injuriesag for ærekrænkelse.

En uge senere meddelte Chris Simms på PFT Live, at han ikke vil være med i Football Night in America i denne sæson. Det er en del af en større omrokering af programmet, der begyndte med Tony Dungys afgang og fortsatte med NBCs annoncering af, at Mike Tomlin vil være med i programmet – samt at det fremover vil blive sendt ude fra forskellige byer hver uge.

Alligevel er der blevet snoret en usandsynlig forbindelse mellem disse begivenheder: Nogle hævder, at Simms blev fyret af NBC på grund af min kommentar om at holde sig til emnet under diskussionen om Vrabel-Russini-sagen – en sag, der nu har trukket ud i 23 dage. (Det hjalp heller ikke, at en bestemt person, hvis 15 minutters berømmelse for længst er forbi, forsøger at skabe ekstra opmærksomhed ved at blande sig i historien.)

Det er tåbeligt. Det er illogisk.