Spar benzin med genial DIY-løsning – her er hvordan

Benzinpriserne er steget med omkring 30 % de seneste uger, og det presser mange bilister til at lede efter smarte måder at spare på brændstoffet. En ny DIY-løsning lover netop dét – og den kræver blot lidt kreativitet og en saks.

Min kollega Sajeev Mehta har for nylig gennemført et spændende eksperiment med sin gamle Ford Ranger. Han installerede en simpel, men effektiv modifikation, der kan reducere brændstofforbruget på motorvejen: radiatorristlukkere.

Mange nye biler har allerede denne funktion, men de fleste bilejere kender den ikke. Ved at blokere en del af luftstrømmen gennem radiatorristen tvinges luften rundt om bilen i stedet for ind i motorrummet. Dette reducerer luftmodstanden og dermed brændstofforbruget på lange ture.

Mehta brugte pap til at blokere en del af ristens åbninger og gennemførte derefter en tur på motorvejen mellem Houston og New Orleans for at måle effekten. Resultatet? En forbedring på 1 mile per gallon – en lille, men betydelig gevinst, når man tænker på, hvor meget brændstof der spares over tid.

"Det er en fantastisk præstation. Bilproducenter bruger måneder på at optimere brændstofforbruget med blot en lille forbedring per gallon," siger Mehta. "Men det vigtigste er ikke resultatet – det er nysgerrigheden og eksperimentet, der driver os fremad."

Denne tilgang viser, hvordan nysgerrighed og kreativitet kan føre til uventede løsninger. Og biler er ikke kun et fysisk objekt – de er også en platform for software og elektronik, der kan overraske os.

Et eksempel fra den digitale verden: En ingeniør hos en fransk cybersikkerhedsvirksomhed opdagede, at en kinesisk bil indeholdt GPS-data fra produktionen i Kina helt frem til bilens ophugning i Polen. Selv efter en totalulykke kan bilens elektronik altså fortsat lagre følsomme oplysninger.

Denne opdagelse understreger, hvor meget moderne biler overvåger os – og hvor vigtigt det er at være opmærksom på databeskyttelse.

Tesla i retten: Selvkørende funktioner under lup

I USA har en retskendelse banet vejen for en klasseaktion mod Tesla. Sagsøgerne hævder, at de har betalt ekstra for funktioner, der skulle gøre deres biler i stand til at køre selvstændigt – men som aldrig er blevet leveret.

En af de centrale sagsøgere, Tom LoSavio, købte en Tesla Model S i 2017 med løfter om avanceret selvkørende teknologi. Han mener, at Tesla har solgt en vildledende funktion, der ikke lever op til forventningerne.

Sagen er blot én af flere lignende sager verden over. Tesla har tidligere forsvaret sin teknologi, men kritikere påpeger, at betegnelsen "Full Self Driving" kan give et falsk indtryk af bilens evner.

En række tests og videoer på YouTube viser, at Teslas Autopilot-system kan køre lange strækninger uden direkte indgriben fra føreren. For eksempel gennemførte journalisten Jordan Golson en tur på tværs af USA i sin Model 3, hvor han kun rørte rattet i få minutter over flere timers kørsel.

Alligevel understreger Golson i sin rapport, at systemet ikke er fuldt autonomt. Føreren skal stadig holde øje med vejen, og bilen overvåger aktivt førerens opmærksomhed via et kamera.

Ordene betyder noget, og når en funktion markedsføres som "Fuldautonom kørsel", er det forståeligt, at forbrugerne forventer mere end blot en avanceret assistent. Det er en påmindelse om, at transparens og præcision i markedsføringen er afgørende – især når det drejer sig om sikkerhedskritisk teknologi.