Da præsident Donald Trump i 2024 indførte omfattende toldsatser på kinesiske varer, lovede han, at amerikanske produktionsjobs ville "strømme tilbage" til USA. Den amerikanske regering har sidenhen hævdet, at toldpolitikken allerede nu har ført til den største tilbageflytning af produktion i amerikansk historie. Som eksempel nævnes investeringer fra store amerikanske virksomheder som Apple og U.S. Steel.

En ny uafhængig undersøgelse fra konsulentfirmaet Kearney udfordrer imidlertid disse påstande. Ifølge rapporten har toldsatserne ikke ført til en betydelig stigning i tilbageflytning af produktion til USA eller reduceret landets afhængighed af import. Rapporten konkluderer:

"Toldsatserne synes ikke at have ført til markante kortsigtede stigninger i tilbageflytning af produktion eller reduceret USA's samlede importafhængighed."

I stedet har toldpolitikken ændret, hvor USA importerer sine varer fra. Importen fra Kina faldt med 135 milliarder dollar i 2024 sammenlignet med året før, hvilket svarer til et fald på omkring 10 procent. Til gengæld steg importen fra 13 andre asiatiske lande samlet set med 193 milliarder dollar. Disse tal tyder på, at flere internationale virksomheder har flyttet produktionen ud af Kina og over i andre lavprislande som Vietnam, Malaysia og Indien – men altså ikke tilbage til USA.

Samtidig faldt importen fra Canada med 25 milliarder dollar, mens importen fra Europa steg med omkring 62 milliarder dollar, trods øgede toldsatser og spændinger mellem USA og EU. Kearney-rapporten påpeger dog, at størstedelen af stigningen i europæisk import fandt sted i årets første kvartal. Dette kan skyldes, at virksomheder forsøgte at importere ekstra meget inden de nye toldsatser trådte i kraft. For resten af året faldt den samlede handel mellem USA og Europa.

Investeringer i amerikansk produktion stiger – men effekten udebliver

Den amerikanske regering fremhæver fortsat investeringer i amerikansk produktion som et bevis på toldpolitikkens succes. Kearney-rapporten bekræfter, at investeringerne i amerikansk produktion er tredoblet siden 2020. Alligevel har dette kun ført til en stigning på 1,5 procent i USA's samlede produktionskapacitet. Årsagerne til den begrænsede effekt er flere:

  • Nogle investeringer tager år at omsætte til fungerende fabrikker.
  • Andre barrierer, herunder toldsatserne selv, spiller en rolle.
  • Strukturelle udfordringer som høje lønomkostninger, manglende infrastruktur og mangel på arbejdskraft begrænser tilbageflytningen.

Rapporten understreger, at usikkerhed og manglende klarhed er blandt de største hindringer for en succesfuld tilbageflytning af produktion.

"Det største behov er for stabilitet og klarhed, som er lette at opnå i teorien, men som har været svære at realisere de seneste 12 måneder,"
hedder det i rapporten.

Toldpolitikken skaber modstand mod tilbageflytning

Selvom toldsatserne har været med til at flytte noget produktion væk fra Kina, viser Kearney-rapporten, at de ikke har opfyldt deres primære formål. Tværtimod kan toldpolitikken have skabt modstand mod tilbageflytning af amerikanske jobs. Toldene har ført til øgede omkostninger på råvarer og bidraget til stigende inflation, hvilket gør det mindre attraktivt for virksomheder at investere i amerikansk produktion.

Den amerikanske regering vil fortsat fremhæve nye investeringer i amerikanske fabrikker, da dette understøtter deres politiske dagsorden. Men det bliver stadig tydeligere, at disse investeringer sker på trods af toldpolitikken – og ikke som et resultat af den.

Kilde: Reason