Den 12. maj 1790 indskrev sig i USA’s juridiske historie, da James Iredell svor den officielle embedsed som dommer i landets højesteret. Hans tiltræden fandt sted blot seks måneder efter, at højesteret blev oprettet i henhold til forfatningen fra 1789.
Iredell var blandt de seks dommere, som præsident George Washington udpegede i den første runde af udnævnelser til højesteret. Han repræsenterede North Carolina og blev senere kendt for sin stærke støtte til føderalisme og en streng fortolkning af forfatningen.
Som en af de oprindelige dommere spillede Iredell en central rolle i at forme den amerikanske retspleje i dens tidlige år. Hans juridiske bidrag omfattede blandt andet udtalelser om statslig suverænitet og den føderale regerings magtfordeling.
Iredells embedsperiode strakte sig fra 1790 til hans død i 1799. Han døde i en alder af 48 år, men hans indflydelse på amerikansk ret fortsatte længe efter hans bortgang.